tirsdag den 6. marts 2018

Når de to jeg elsker mest sover...


Jeg bor sammen med to introverte roommates - og det elsker jeg dem for - jeg har selv brug for ro og stilhed i perioder - men jeg har også brug for at snakke. Jeg snakker meget, lidt for meget synes mine to roommates. Faktisk kan jeg nogen gange ligge vågen og vente på Martin vågner, så jeg kan begynde at snakke. Mathilde lukker sig nogen gange ind i vores vasketøjsskab, og beder mig gå, så hun kan få lidt ro.

Det er så sødt, at de kan sidde helt stille med hinanden og kigge i en bog eller lege med lego - mens jeg, når jeg er sammen med dem, bare plapre derudaf. Jeg er virkelig god til at holde munden kørende og vil gerne fortælle både Martin og Mathilde alt om alle de mange geniale indfald, der finder sted inde i mit kranie. Men de vil tit bare gerne lige have lidt ro. Jeg har dog brug for at sige tingene højt, så de lige kan falde på plads - så nogen gange snakker jeg med vores planter eller Mathildes bamser.
Enkelte gange glemmer jeg så, at jeg ikke er hjemme og folk ser så underligt på en, når jeg lige mumler noget til blomkålen, jeg er ved at ligge i indkøbskurven.

Men jeg elsker også ro - jeg elsker ro til at skrive og ro til at lytte til naturen, til lydbøger og til mine to elskedes åndedrag. Jeg elsker at stirre på Mathilde og Martin når de sover - de er så søde, og så fantastiske og jeg kan sidde i timevis og bare glo på dem og elske dem helt ned i tæerne og tænke, at jeg er verdens heldigste at have to så vidunderlige mennesker i mit liv.