tirsdag den 20. februar 2018

Startknappen


Jeg havde en lang snak med en god ven, der ligesom er gået i stå og hun spurgte, hvordan jeg heletiden holder mig igang. For mig har døgnet nærmest ikke timer nok og jeg synes ærlig talt livet er sådan lidt for kort i det til alt det, jeg egentlig gerne vil. Hun kunne ikke komme igang og synes ikke rigtig hun havde modet til at kaste sig ud i de ting hun gerne ville og jeg undrede mig. Facebook trækker og så er der travlt med børn og bolig - og jeg gav hende lidt af en opsang, for livet er altså for kort til dårlig reality og pudsning af glas nips.

Det virker som om, der findes en hel del mennesker, der ikke har en startknap instaleret. Jeg kender en del, der  bare smider sig og ligger og ser TV, sover, tager på arbejde. Selvfølgelig, græsset bliver slået, tøjet vasket og maden bliver lavet og så bliver der ellers set serier og candy crushet og det er da også fint. Hvis du så møder mig ovenud lykkelig næste dag og synes alt er fint og at du lever dit drømmeliv - så er alt jo perfekt. Men, hvis det virker som om, du bare lever i en tåge af tøjvask og Vild med dans, så er det måske på tide at lede efter din startknap.

Jeg mener, jeg står også kører metervis af kødsovs ud af køkkenet måned efter måned, hænger tøj op i lange baner og skifter ble efter ble - jeg falder også i serier og har også skudt en hel del grise med flyvende fugle på min iphone - eller bliver så træt, at vi lige tager en slappedag med Netflix herhjemme ind imellem - men, det er kun, når jeg løber tør for ideer, det virkelig rammer mig. Det meste af tiden føler jeg ikke mit liv er helt langt nok til alt det, jeg gerne vil nå og så kigger på jeg de mennesker, der sidder og ser Paradise eller spiller Fifa og tænker, så tag da selv afsted til en trope ø og drik dig i hegnet - eller hent en fodbold og kom igang med at lege med dine børn. Jeg kan faktisk blive lidt spydig - specielt, hvis de mennesker fortæller mig, at de ikke forstår, de ikke får alle mulighederne kastet ind ad hoveddøren mellem dårlige serier og computerspil. Samtidig med de ligger på langs og indtager serier i et væk, brokker sig over de ikke lige har fået det fantastisk jobtilbud eller fået smagt en pizza i Rom eller fået læst den der roman alle taler om.

Min veninde sagde så, "Jamen, jeg har altså ikke din startknap Maja!" og det fik mig virkelig til at tænke. Hvad er det, der starter en om morgenen, ja eller aftenen, eller lige får en til at stå op klokken 4 om morgenen, fordi der er noget man altså lige må have skrevet ned eller slået op. Ikke på den der sorte-rande-under-øjene-jeg-er-ved-at-gå-ned-med-stress-måde, men den der jeg-er-et-energisk-barn-før-juleaften-måde? Det gik op for mig, at de fleste ikke har trykket på startknappen i deres liv og har projekter og drømme, der bare driver dem derudaf. Hverdagen skal bare med nød og næppe hænge sammen og så venter vi ellers på børnebørn og pension, hvor vi kan få lidt ro, inden vi går i graven.

Det er virkelig trist, at mennesker fødes på denne her fantastiske planet og så bare sumper igennem 75-100 år med madpakker og tørresnore og enkelte uger i Thailand, der står som fyrtårne, når de kigger tilbage på deres liv. Alle, der lever et trygt og normalt liv i vesten falder ned i hullet og bliver lullet afsted af TV og kødpølse - men man har selv ansvaret for en gang imellem lige at trykke på startknappen og hoppe op ad hullet og se sig om. At hive ungerne ud af skolen en tilfældig tirsdag og tage en tur i skoven, at melde sig syg og lige få læst den roman, man bare så gerne ville læse færdig, at tage telefonen og lige få ringet og spurgt, om det der man ellers ikke turde.

Jeg tror på, det er meget nemmere at trykke på startknappen en på stopknappen - for du holder ikke op med at se TV eller spille Fifa eller rejser dig fra sofaen, før der er noget at rejse sig efter - så find det og tryk på start - du kommer til at skulle trykke på den igen og igen, men tro mig det bliver nemmere og nemmere.

Alle har en eller anden form for startknap, det er bare at trykke på den ---- altså hvis du tør!