torsdag den 1. februar 2018

Det glæder jeg mig til i Februar


Så blev det februar regnfuld og brun, det er måneden, hvor jeg ser indad og ser på min sundhed og forsøger at gøre mig lækker og sommerklar inden maj pludselig står her og banker på med 25 grader og shorts i hånden. Jeg er af den holding, at der ikke er noget, der hedder en bikinikrop - smut din krop i bikinien og tag afsted ud og hop i vandet - men altså jeg elsker at gøre mig lækker, jeg elsker creamer, massager og træning. Så februar er måneden, hvor jeg rigtig har fokus på dette.

Sidste år var februar mega hård, jeg havde en splittet mave og smerter hele tiden og havde nok med bare at få vores liv til at nå sammen på midten - jeg trænede lidt sporadisk og købte øko og stegte kyllinger - men overskuddet var der ikke. Denne februar glæder jeg mig til at træne og til at få styr på vores kost og få nogle vitaminer i os allesammen. Vi plejer altid at få en omgang forkølelse i huset heri februar og det skal bare ikke ske i år - så frem med citrusfrugter og grønsager. Det kunne også være dejligt at komme af med noget af julesulet, nu hvor varmen strømmer os i møde igen - og det er jeg sikker på nok skal lykkedes og jeg glæder mig til kunne krænge mine gamle bukser op over bagdelen igen. Jeg glæder mig også til at blive høj på træning og til træne med Mathilde, hun synes jo det er super sjovt at lege fange leg, så jeg må jagte hende gennem byens parker.

Jeg glæder mig til ansigts masker og pedicur's og massager af mine kinder, jeg glæder mig til bodyskrub og lækre creamer - men jeg glæder mig også til at få ryddet ud i mit skab med makeup og creamer. Februar er måneden, hvor jeg lige kigger det hele igennem og får lys og luft ind på hylderne på badeværelset. Jeg glæder mig også til at afprøve nye ritualer og rutiner og forhåbentlig blive smukkere og sundere.