tirsdag den 30. januar 2018

En ny bog


Jeg skriver på en ny bog og glæder mig til at få første udkast helt færdigt, og så komme igang med at rette. Nogen gange føles det som om, jeg mere har en bog, der bare vil ud end, at jeg selv sidder og digter og så løber jeg ind til tastaturet og lader det strømme så snart Mathilde sover.

Nå, men det er altså en sær bog jeg skriver på lige nu og jeg ved ikke om, jeg lige har lyst til at snakke om den, det vare længe før jeg helt er klar til at slippe den løs, kan jeg mærke. Det er sjovt som det føles, når jeg sidder og skriver, hvordan man sådan nærmest tager ordene og former dem som ler og man kan forme det lige som man vil.  Men nogen gange vil leret leve sit eget liv og man sidder der og drejer, hvad man tror er en vase og ud kommer et askebæger eller bare en lang uformelig pølse af ler, man er nødt til at slå ned igen. Men denne bog føles mere som en flod, en flod der kommer bagfra og bare løber ind i ryggen og ud gennem mine fingre og flyder udover papiret - måske med et enkelt sving forbi hjernen.

Med digte, har jeg nu efter mange forsøg og meget meget guidning og endnu mere tålmodighed fra mine undervisere lært at lytte. Det lyder mærkeligt, men når et af mine er færdige skal der lyde et efter ring i mine øre når jeg læser det, som om der er et stor klokkespil der lige har spillet og nu er det kun en enkelttone, der står brummende tilbage booouuuinnnnggggg. Så ved jeg, den er der - og så må jeg jo bare håbe, at min redaktør også kan høre eftertonen.

Bogen tager en masse tid og faktisk også kræfter - jeg er helt drænet, hver gang jeg har skrevet, så der bliver ikke lagt så meget ud på bloggen lige for tiden --- men hvis du savner mig og lige vil se, hvad vi går og laver så smut ind på Instagram ( Majasofiekristiansen ), hvor jeg forsøger at dele stort og små fra vores hverdag og ellers fantastiske liv.