torsdag den 14. december 2017

Mathildes Ønsker


Nå, så nåede vi godt ind i december og vi har julet og pyntet træ og sendt julehilsner ud - I år bager vi nok ikke (måske lidt) og marzipan- og konfektkreationer må vente, til vi er landet hos mormor. 
Vi har netop været syge, så noget underligt noget uden feber og med en masse eksem hos Mathilde og jeg bliver stadig nemt træt, men jeg ved ikke hvad det var. Vi så en læge og hun mener ikke det smitter, så nu trasker vi ud i verden og køber julegaver og går til gymnastik. 

Udover det hygger vi os gevaldigt og jeg kan simpelthen ikke få nok af duften af gran i vores stue. Jeg overvejer, om et lille grantræ i potte skulle kunne fylde hjemmet med samme duft? Men ellers ryger døre og vinduer jo op til foråret, så alle havens dufte vælter ind fra blomstrende træer og fugtigt mos. 

Vi har netop lært Mathilde lidt om julemanden, ham var jeg personligt ikke helt så vild med som barn - men jeg elskede nisserne. Mathilde har dog netop fået øjnene op for, at den kæmpe sæk han slæber rundt på er fyldt med gaver og er derfor mildt sagt begejstret for hele julemandstraditionen. Jeg bliver nødt til at slå fast, at her i huset tror jeg altså også på feer og nisser osv. bare så i ved det. 

Mathilde er så heri løbet af december kommet med tilføjelser og rettelser til ønskesedlen og til julemanden og både påvirket af TV-serien Sofia The First og diverse ting hun hører i radioen, så hvis du er løbet tør for gaveideer er her lidt ekstra:

1) A purple flying horse
2) Pet rabbit 
3) A magic amulet
4) A Diamond necklace from Dad

Den sidste er fordi, der lige nu kører en radioreklame, hvor der er en pige på 21, der har fået en diamant halskæde af sin far og hver gang den er der, spørger Mathilde om hun også må få en af sin far...