tirsdag den 26. december 2017

En, to, mange


Nåå, skal i snart igang med nummer 2?
Øhh, nummer 2?
Ja, Mathilde skal vel ikke vokse op som enebarn?
Nååå, og hvorfor skal hun så ikke det?
Øhhh?

Jeg havde engang en drøm om at sidde under tusind små lanterner ved sådan et langbord man ellers kun ser i Amerikanske film om italien. Med Martin, mine 5 børn og alle deres børn, jeg sad gråhåret og lykkelig forenden af bordet - mens mine børn, sad smukke og fulde af succes med deres velfungerende familier omkring sig og drak rødvin under en klar stjernehimmel. Men så går det op for mig, at jeg er også meget meget lykkelig i vores lille trekløver.

Det er fantastisk at hænge ud med Mathilde og lege med hende og se hende udvikle sig og blive en stor lille pige. Det er så fedt, at vi har al tid i verden til hinanden lige nu, og så virker det ikke så attraktivt at smide en baby (eller 4!) ind midt i det hele. Martin og jeg elsker at rejse, vi elsker at snakke og vi elsker Mathilde mere end noget andet - jeg er sikker på, at skulle vi få den gave, det jo er at få et lille barn mere, vil kærligheden kun vokse, og vi vil elske den nye lige så højt og lige så overvældende som Mathilde - men lige nu er det ikke noget, vi arbejder på.

En veninde sagde engang, "den største gave man kan give sit barn er søskende" - det er jeg ikke enig i, jeg mener den største gave man give sit barn er kærlighed og nærvær. En anden veninde himlede over, at jeg ikke kunne støtte to hovedpersoner i en bog i deres valg om ikke at få børn (pigen i bogen ville ikke, fordi hun vidste, hun ville blive tyk - det synes jeg stadig er en lam grund til ikke at formere sig - fred være med det, hvis du ikke vil have børn - men.... OK nok om det ;)). Men samtidig med veninden, synes det var fedt, de ikke skulle have børn i bogen, fiskede hun intenst efter vores nummer 2 - men er det ikke OK, at vælge at stoppe efter et barn? Eller kan man kun vælge at stoppe inden man overhovedet er gået i gang?

Jeg elsker vores familie som den er lige nu, og skulle jeg blive gravid en dag, vil vi blive overlykkelige over en ny baby - men der mangler ikke noget i dette nu, vores familie er fuldendt, og vi higer ikke efter flere børn. I min drøm er det italienske langbord nu istedet fyld op med anden familie og venner, og det er nu også ret fantastisk at sidde med alle dem under stjernerne i mine drømme...