tirsdag den 19. december 2017

Bagudvendt klapvogn

Hvem smakker du med?
Øhh mit barn!?

Spørgsmålet kom fra en let smilende forbipasserende og jeg gik såmænd bare og snakkede med Mathilde om træer og blade, mens hun sad i klapvognen - og det gik op for mig, at de fleste mødre har vendt børnene fremad og går med næsen i mobilen, mens de transportere børnene rundt som små levende klumper, i hver deres verden.

Mathilde vender altid med ansigtet mod os - det gør hun ikke kan se verden komme i mod hende, så hun får måske ikke det store eventyr - til gengæld har vi hundrede procent styr på hinanden og snakken går lystigt, og når Mathilde bliver blankt øjet og trækker sig lidt ind i sig selv, kan jeg give hende ro. Vi prøvede engang at vende hende fremad i Zoologisk Have, men det virkede bare forkert og så kunne vi slet ikke rigtig snakke sammen.

Vi bruger klapvognen rigtig meget - selvom hun er så stor nu, at hun jo godt kan gå selv, men der er for eksempel tre kvarters voksen-gang til gymnastik, og med en times gymnastik og så igen tre kvarter hjem, er det altså lige i overkanten for de små fødder. Det ville også blive svært at få vores indkøb hjem, og jeg aner ikke, hvordan vi skulle komme på længere ekspeditioner.

Men ak og ve - Mathilde bliver længere og længere - og vores elskede klapvogn er snart for lille og jeg har søgt og søgt på nettet - der findes ingen bagudvendte klapvogne til større børn. Så jeg er faktisk begyndt meget seriøst at overveje, om tiden er inde til at få en lille ekstra bil på matriklen - jeg har ikke lyst til at alt vores transport skal være uden alle de små hyggesnakke. At gå og ikke kunne se hinandenvi hver vores verden delt af en solskygge - stirrende ud på den samme verden, men uden at se hinandens ansigter og reaktioner, så vil jeg hellere bare sidde 5 min i bilen og så gå en tur sammen bagefter.