søndag den 12. november 2017

En torn i øjet


Ej, jeg har bare slet ikke fået svælget nok i min øjenskade her på bloggen og nu er den ellers helt overstået.

En lørdag et par weekender før Halloween, hvor vi skulle til ikke mindre en to børnefødselsdage dagen efter, kom Mathilde til at smadre en ramme med et billede af hende og vores søde babysitter i et forsøg på at give hende et knus. Nå, men jeg ligger fint på ryggen på gulvet og vil lige løfte rammen op og se, hvor galt det står til. Et eller andet stykke pap eller træ ryger så ned i mit øje - det gør simpelthen så ondt, at jeg råber til Martin, han skal komme med vores øjenskylder. Han sidder ellers lige ved siden af. Men så skylder jeg ellers og ligger med kolde klude på mit ømme øje. Jeg synes, det hele føles lidt hævet - men tænker, at jeg har fået det hele ud. Dagen går og vi går i seng - i løbet af natten har jeg lidt svært ved at sove, da øjet føles lidt mærkeligt og gør lidt ondt. Næste dag er det helt fyldt med klamt pus!

Jeg hopper i bad og ringer lige en gang til vores læge, da jeg også synes mit syn er sådan lidt sløret i det. Hun har jo ikke åbent sådan rigtig på en søndag - men hendes sygeplejerske sender mig til urgent care - sådan en ting mellem almindelig læge og skadestue. Jeg kan nu godt se, vi nok ikke lige når fødselsdagen om formiddagen - men vi tager alle friske afsted. Jeg kan jo ikke se så godt og får at vide jeg under ingen omstændigheder må køre bil og så må mine to roommates jo med. Jeg har heldigvis en bog med klistermærker til Mathilde i tasken, så hende og Martin har lidt at lave, mens jeg er inde og blive kigget på.

Lægen er frisk, asiatisk og ca. 56 år gammel - hun kigger på mit øje og siger pyhh - så vipper hun øjenlåget op over en vatpind og graver ellers et kæmpe stykke træ eller pap ud fra bagsiden af mit øje. Vi er begge meget imponerede af størrelsen, og hun virker faktisk som typen, der har hevet store ting ud af øjne før.  Hun spørger, om jeg vil have den med hjem - det afslår jeg, da det er lidt pus-indsmurt - men jeg lister mig til et billede, der dog bliver en mærkelig selfie og så kan jeg ikke få mig selv til at tage flere billeder - da der jo også er andre, der venter på lægen.

Men altså stykket var gigantisk - jeg mener, jeg kan smugle notesbøger bag mine øjne ser det ud til. Jeg havde også fået feber og generelt skal man ikke gå og skubbe store stykker pap om bag øjet, men der er ingen varige men og jeg er stoppet med antibiotika igen og alt er godt. Men det viste sig også, at vi havde set forkert på kalenderen og den anden børnefødselsdag var om lørdagen, så hentede vi cupcakes istedet og jeg kom i seng plejede øje og feber.