onsdag den 6. september 2017

Ønskesedlen

Ønskesedlen

Ønskesedlen by maja-sofie-kristiansen featuring a leaf tree

Så har min fantastiske mor meddelt, at hun lige nupper et par kjoler med til mig fra Danmark og om der er andet vi ønsker os fra Danmark? Jeg kom i tanke om, alt det jeg egentlig går og ønsker mig ha ha. Fra Danmark er det jo altid flødeboller og lakridser (du kan se lakridslisten her: http://www.smiletsby.com/2013/01/lakridslisten.html )

Jeg tænker også evt. at prøve Rudolf Care på vores julebesøg, og få købt en god Konjac svamp og noget compeed plaster. Jeg kunne godt tænke mig et besøg hos en fodplejer, og så en dejlig ansigtsbehandling - jeg mener lige nu føles, det at have 5 minutter alenetid på badeværelset til at klippe negle lidt som et spa ophold for mig. 

Ohh ja, bør nok også skrive - det her ikke på nogen måde er reklame links eller dvs. Polyvore tjener nok noget på, at du trykker, men jeg gør ikke --- nada --- nul dut! Jeg aner faktisk ikke hvordan man overhovedet laver affilierede links, og jeg ville hellere læse mine bøger end bruge timer på at sætte mig ind i det. Nå, men altså min ønskeseddel lige nu, udover world peace og at alle i vores familie og kæres familier kunne være raske og glade, er mine ønsker som følger:

1) Et badekar - det er det jeg ønsker mig aller mest i hele verden lige nu!

2) En sofa - jeg kunne virkelig godt bruge en sofa - vi som familie kunne virkelig godt bruge en sofa - og jeg sendte jo den, vi havde bestilt retur - så nu står vi igen tilbage med to lænestole.

3) Mit skønne ansigt trænger til en gang fugt og pleje efter sol og sommer. Jeg er temmelig sensitiv og fregnet, så jeg trænger til en lang ansigtsbehandling og en dejlig fugtmaske til hjemmebrug. Hvis jeg ville makse mit kreditkort ud, købte jeg straks den berømte Vinter’s Daughter 185$ serum - alle jeg har snakket med, der har prøvet den har elsket den, så overvejer deres prøver til 30$ for, ja, hold fast, 3ml!!! Den må nok lige vente til min fødselsdag eller blive en ting jeg giver mig selv, efter jeg vinder i lotto. 

4) En hårkur - mit hår er tørt og slidt efter en fantastisk sommer med masser af vand, varme og sol. Jeg har lidt kig på Women's Moroccanoil Volume Travel Kit, så kunne jeg prøve Moroccanoil uden at købe en kæmpe flaske og få deres hårkur oveni hatten. 

5) Min krop er også træt, slidt og udmattet og jeg trænger til at forkæle den og ville elske en lækker body scrub. Jeg er ikke så meget til saltscrub, men sukker, kaffe og kvasede frø er lige mig. Jeg ville elske at massere, fugtere og blødgørere. 

6) Jeg mangler en form for vinterfrakke til vores Danmarkstur i December (det gør Mathilde og Martin også) - det er nok noget, der ikke bare kan forblive på ønskesedlen, men må nok indkøbes før december. 


Kan godt læse, jeg føler mig noget træt og slidt lige i tiden - jeg glæder mig nok bare til at få lidt ro på igen heri efteråret. Jeg er stadig temmelig påvirket af mine splittede mavemuskler, og jeg tror endelig, jeg virkelig føler efter nu og det er nok, det der gør jeg nu føler, hvordan alt sommerens sol og varme har været dejlig, men krads for hud og hår.