torsdag den 21. september 2017

At have børn i USA



Imorges (OK, ved 4-tiden i nat) faldt jeg over denne artikel http://pov.international/derudefra-frihed-er-det-bedste-guld-eller-hvorfor-jeg-blev-lidt-trist-fredag/ om, hvordan det er at være dansk forældre til et Amerikansk barn, og det fik mig til at tænke over min egen oplevelse som Dansk mor heri Menlo Park. 

Min oplevelse heri området er altså, at børnene cykler eller går til og fra skole alene fra de er 9-10år. De hænger ud om eftermiddagene og aftnerne i byens parker og det uden deres forældre, men de drikker ikke alkohol, og virker på den måde måske lidt yngre end jeg selv gjorde i 13-årsalderen, hvor vi på godt jysk jo drak os "stang stive". Den danske alkoholkultur er jeg personligt meget glad for, Mathilde ikke oplever - og derfor tænker jeg heller ikke, at hun skal i gymnasiet i Danmark, da unge i gymnasiet her stadig sidder med dørene åbne, når de har det modsatte køn på besøg og slet ikke drikker endnu - det vil blive et chok for Mathilde, at opleve et dansk gymnasie. Jeg synes, det er sært at Annegrethe Rasmussen skærer USA over en kam. Det er om noget, noget vores flytning fra syd til nord i Californien har lært os ikke at gøre - der er meget store forskelle bare indenfor denne stat. Men det er virkelig interesant at høre om hendes oplevelser. 

Washington DC lyder som en bobbel (præcis som Menlo Park) og det er super svært at generalisere og tale om Amerikanerne som et folk. Her er vi for eksempel længe oppe og ser folk spise aftensmad på restauranter kl.20 med deres 2 årige (som os selv). Børnene cykler og har meget frihed. Men, der er andre ting, der går mig på ved at bo i USA. Bedsteforældrene er langt væk - fætre og kusiner er langt væk - man står alene uden netværk. Hvem rykker ind, hvis Martin og jeg bliver syge samtidig og måske begge ender på hospitalet. Vi har masser af venner og jeg ved folk ville stimle sammen og hjælpe og løfte vores lille familie - men, det er mere trygt med familien tæt på. 

Sproget er også en svær en. Jeg har valgt at tale meget mere dansk med Mathilde ude end jeg gjorde i starten, fordi hun bedre forstår det - sproget skal nok komme - men der er en masse spørgsmål vi har som forældre til et lille to-sproget barn, og når man søger info om to-sproglighed er det, man får tilbage, som regel henvendt meget ressourcesvage familier, der lige skal have en masse kultur og andet på plads først (både fra Danske og Amerikanske kilder). 

Der er også en masse fordele ved at være international forældre. Når vi for eksempel falder fuldstændig udenfor opdragelsesmæssigt eller i et eller andet vi gør, trækker folk bare på skuldrene og tænker åhh de er danske, ja ja man samsover nok i Danmark ha ha. Eller, det er nok normalt at servere sprut til børnefødselsdage i Danmark - men hvad ved Martin og jeg om det? Vi har jo aldrig haft børn i Danmark eller i USA før Mathilde, så vi famler og falder som alle andre. Det er rigtig rart bare at skyde det over på kulturen. 

Det med kulturen har også gjort mig utrolig stærk i mine valg i forhold til Mathilde. Det sætter jo alting til debat og vi reflekterer meget over alle valg --- pre-school ikke pre-school --- et par af Mathildes veninder har allerede huller i ørerne, et par kører meget tiger-mom-stilen, og nogle er totalt hippie-agtige - vi møder super mange kulturer og måder at gøre tingene på heri Silicone Valley og det gør, at vi 100% kan skabe vores egen vej. I Danmark havde det været svært ikke bare at falde i et med 8-16 job og 40 timers vuggestue - fordi vi ikke havde overvejet andre veje. Det er fedt, at med-mødrene her også er så diverse, at der bliver spurgt ind til ens valg, men ikke rynket på næsen af dem. 

Jeg kunne ikke forestille mig, at have dette liv i Danmark - men jeg ville nu gerne have familie og venner lidt tættere på. Så kære venner og familie i er jo nok nødt til lige at overveje om i skulle flytte til USA?!