fredag den 11. august 2017

Trumpherne og Henrik af Danmark



Så bliver der Trumphet rundt i det hele igen og igen. Jeg forsøger at holde mig ude af politik for tiden - jeg får sådan en grim jordslået smag i munden af det og meget ondt i maven over det. Men den anden dag stod der to unge kvinder ha ha kvinder på min alder - og forsvarede Trump fra en lille bod uden for vores lokale dagligvare butik. De mente Trump var bedre end krig med Rusland, for USA ville tabe... Jeg tænker, hvis det er de to scenarier jeg kan vælge imellem er jeg nok også klart for Trump - men jeg synes ikke at kunne mindes Hillery gik på valg med løftet om en krig mod Rusland?De mente,vat bankerne var fjenden og ikke Trump. De humfede og rullede øjne over Trump og lydklippet, hvor han lige diskuterer sexuelle overgreb bag i en bus, som om han talte om et håndtryk. De mente, jeg var hjernevasket af medierne, og at Europa faktisk elsker Trumpherne. Konfronteret med, at det ikke lige var det jeg så, når jeg slog op i europæiske medier, sagde de, at de medierne i Europa var fake news og hjernevaskede Europæerne. Da jeg spurgte til, hvad den samlede Europæiske mediebestand dog skulle få ud af det - kunne de ikke umiddelbart svare. Det har jeg en hel del holdninger til... Jeg gav den unge dame hånden og sagde tak, da jeg traskede videre. Hun vidste mig, hvor svært det bliver for America at nå sammen på midten igen ovenpå Trump - at vi simpelthen taler to helt forskellige sprog. Nå nu ruller jeg mig lidt ud, med mit store politiske vid ha ha...

Først må vi lige tage Rusland og Junior Trump - det var efter min overbevisning ikke, jeg gentager IKKE dumt at dele de kompromiterende e-mails på twitter. I scenariet, hvor New York Times var kommet i besidelse af dem, og var klar til at gå i trykken, var det da det smarteste han kunne gøre. Det havde været en hel anden og meget større sag, hvis det var medierne, der havde offenliggjort de e-amils - nu havner den bare i sager af uerfarenhed og inkompetance. Selv den gode John Oliver og Mr Colbert bed på limpinden og gjorde det til en sag om juniors stupiditet mere end en sag om ulovlig indblanding af ruserne i det Amerikanske valg.

Spicy og Mucci, ja, det lugter af kaos og er bare med til rulle hjulene i en medie maskine, der rapporterer om det Hvide Hus, som var det en boksekamp. Spicy virkede lidt som en stakkel og Mucci virkede som lidt en nar - der forlod kone og ufødte barn for... Ja, for hvad egentlig?

Mange dansker griner lidt af Trump og sammeligner ham med Prins Henrik, der i øjeblikket føre sig stærkt frem på slap line i SE og Hør - lad ham dog være, selvfølgelig kan han ikke være lige mand/dame med Margrethe - hun er jo dronning. Så skulle vi finde et lille koldt og regnfuldt ørige han kunne regere over eller hvad? Jeg elsker kongehuset og synes bare Mary virker så sød og sympatisk. Jeg ville også gerne have beholdt grevinden på overførselsindkomst, jeg er helt oprigtigt vild med hende. Hun gav kongehuset det første evertyrstøv i min lille verden, da hun giftede sig med lange prinsen. Nå, men her kommer en lille tirade omkring Henrik og Trump. Det kan ikke sammenlignes - Trump er ikke bare en gammel mand, der tosser lidt rundt og så kan vi grine af det eller ignorere det.

Jeg har virkelig haft problemer med at sove efter Trump rigtig rullede sig ud overfor Korea. Jeg er bange for Trump. Jeg er lidt ligeglad med, hvor Henrik bliver begravet, men jeg er rædselslagen for de klimaforandringer, der kommer i kølvandet på Trumps vanvittige klimapolitik. Jeg er bange for, han taber hovedet og vi får atomkrig med Nordkorea. Jeg er bange for, han ikke evner at hjælpe, hvis Mathilde og jeg løber rundt i strålingsvarmen med vores tøj brændt af og har brug for mad, vand og ly, mens Martin er fanget i San Fransisco. Jeg er bange for, han ikke aner, hvad han skal gøre næste gang et af de store jordskælv rammer her i Californien, eller hvordan han skal reagere under et terror angreb. Selvom Bush var vokset op med politik i blodet, slog det ham alligevel ud, og med Trump har vi en mand, der end ikke kan holde hovedet nogenlunde koldt, når han læser Twitter.

Men jeg kan ikke gå og være bange, jeg er nødt til at komme videre og leve i det nu, der er lige foran mig. Her går det faktisk OK, altså lige her hos mig. Vi har mad og et dejligt hjem, Mathilde trives, Martin er glad for sit nye job og jeg får lov at lave lige det, jeg drømmer om hver dag. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er 25 grader udenfor - så livet er ret skønt. Men lad vær med at sammenligne Henrik og Trump - for det er ikke det samme. Hvis du læser med fra Danmark, så smid endelig en kommentar om mediebilledet i Danmark anno august 2017 - griner man stadig bare af Trump?