lørdag den 12. august 2017

Sommerlæsning


Der er altid så mange bøger, jeg gerne vil have læst henover sommeren, men jeg når det næsten aldrig. Lige nu læser jeg Z: A Novel of Zelda Fitzgerald. Jeg er ikke rigtig kommet ind i bogen endnu - men den er til vores dejlige mødre-vin-bogklub, så håber jeg kommer ordentlig i gang. Eller faktisk kommer jeg der mest for vinen og selvskabet, og er sprunget lidt let henover læsningen nogen gange.

Men i sidste måned læste vi Bet Me af Jennifer Crusie - den er på en gang super sød, cheesy og meget chick-lit-agtig, men den er også bare skøn og let læselig. Bogen handler om Minerva Dobbs, der efter at være blevet droppet af sin kæreste (på en bar!), fordi hun ikke vil gå i seng med ham, opdager, at han væder med den smukke Calvin Morrisey, om hvorvidt Calvin kan forføre (=sex) hende på en måned. Dobbs står selvfølgelig lige og mangler en date til sin søster bryllup og overvejer at udnytte den smukke Morrisey. Hun beslutter derfor i første omgang til at gå ud med ham og være modbydelig for at straffe ham for vædemålet - det bliver naturligvis til flere dates og langsomt rulles hovedpersonerne ind i et netværk af vædemål og sære dates. Hele bogklubben elskede den, og det blev også den første bog jeg fik læst rigtig færdig inden selve bogklubbmødet, da den faktisk slet ikke var til at stoppe med igen. Lidt som med en pose guldkarameller - du ved, du ikke helt har godt af det, men det føles bare så skønt, at du lige nupper en mere, og får helt dårlig samvittighed over noget så usundt føles så godt. Men den er virkelig en feel good cheesy romance agtig bog, og hvis du vil give dig selv en treat så skynd dig at få fat i bogen inden sommeren er forbi.