torsdag den 24. august 2017

Solsorte og Sommerregn

Nu er det så besluttet, at vi tager til Danmark i julen. Jeg glæder mig bare rigtig meget. Jeg savner Danmark en del lige nu. Martins far er syg, og det er godt nok hårdt at være så langt væk fra det hele. Det kunne være dejligt lige at smutte forbi til en kop kaffe med Mathilde. Hun er også begyndt at spørge meget efter sine bedsteforældre. 

Jeg savner selvfølgelig venner og familie mest, men jeg savner også sommerlyset og de billeder, jeg kunne tage i skumringen. Jeg savner lyden af solsorten, og duften af sommerregnen, jeg savner flødeboller og gågader, og duften af min mors and. Jeg savner, hvor simpelt det hele føles, og hvor dejlig Århus er bare at gå rundt i, jeg savner brunch og pizzaer, som man kun kan få det i Danmark. Jeg savner sproget og børger fyldt med danske ord, jeg savner smagen af dansk vand fra hanen og duften af rundstykker med birkes. Jeg savner leverposteg og TV-avisen, jeg savner dameblade på dansk og lakridser i store mængder. Jeg savner min mor og min stedfar, jeg savner rapsmarker og små hvide kirker. 

Men jeg elsker også Californien - jeg elsker bjergene, vejret og kolibrierne udenfor mit vindue. Jeg elsker, det liv vi kan leve her. Jeg elsker, vores venner, at jeg kan studere på mit drømme studie, at jeg kan arbejde med Mathilde hjemme, at Martin og jeg kan udleve vores amerikanske drøm. At der findes butikker, hvor alt er økologisk, at vores morgener er så rolige, at Mathilde bliver to-sproget. Jeg elsker, at de fleste er hjemmegående, så vi ikke stikker ud og der er masser af legekamerater - jeg elsker, at det er svært at stikker ud i USA, jeg elsker også sproget og at bøgerne er billige, og der hele tiden kommer nyt litteratur, fordi markedet er så stort. 

Sådan kan livet nogengange være så to-delt. Vi har ingen planer om at flytte tilbage til Danmark, dermed ikke sagt det aldrig sker, men jeg glæder mig til at komme på besøg. Specielt til flødebollerne ha ha.