tirsdag den 22. august 2017

Sol, cups og sandaler

Så fik vi da lige set månen gå ind foran solen. Jeg havde planlagt alverdens ting med pap og papir - og forsøgt at indregne en urolig tumling ind i hele solformørkelsen. Martin var sågar blevet sat til at læse op på, om der var noget jeg havde overset - en eller anden smart måde at delagtiggøre vores afkom i dette naturens laboratorie i fuld flor udenfor vores vinduer. Jeg havde med vilje ikke anskaffet de der solbriller, da jeg synes, det ville være temmelig forkert at lære Mathilde at stirre op på solen. Så klokken lidt over 9 var jeg ellers klar til projekt papkasse, da vores nabo ringede energisk på døren. 

Han havde pudset og opsat et styks spejl i vores garage, der fangede solen og reflekterede lyset over i nabohusets garage (vi deler indkørsel) - det var jo genialt! Så Mathilde fik set hele eclipsen, mens hun sad på min mave i bæreselen og puttede glaskugler ned i min kavalergang (og jeg prøvede at lade som ingenting - med kugler i Bh'en). Mathilde skreg også moon på det helt rigtige tidspunkt - så det var en stor succes.  

Det var altså ret fantastisk at se en skive glide over solen, og selvom den ikke var fuldt dækket, havde vi en 20 minutters tid med skumring - og små 2 minutter, hvor kragerne landende og så forvirrede ud. Jeg føler mig gammel og sær - men blev altså helt rørt over sceneriet. 

Nå, idag har så budt på helt andre sære ting - pludselig i morges fandt jeg Mathildes kondisko, der har været væk i en måned nu. Så kunne hun have dem på på legepladsen med far, mens jeg gik til fysioterapeut, hvor jeg blandt andet prøvede noget helt fantastisk for min ryg - nemlig cup-theraphy. Det er sært og ser bizart ud - men det hjælp mig helt vildt. 


Mathilde nægtede at sove til middag, og jeg tænkte, vi lige kunne gå ned og finde et par party favors mere, så vi er sikre på, vi har en gave til alle børnene, der kommer til Mathildes fest. Vi hyggerde os rigtigt og Mathilde faldt også i søvn - da vi kommer hjem, opdager jeg så, at hun har tabt den ene sandal!!! De er helt nye!!!Et par sko vundet og et par sko tabt arrgggg.