onsdag den 9. august 2017

Min hat den har to huller

Som jeg skrev i går, fik jeg en ny hat i weekenden. Det vil sige, ikke en hat jeg rigtig kan bruge til noget. Mens vi travede rundt og forsøgte at få lille bæstet til at slumre ind, gik vi forbi en hattebutik og vi skulle da lige ind og snuse. Jeg har længe ledt efter en hat med sådan et bånd under hagen, så jeg ikke mister den i blæsevejr. De har så mange fine, og jeg kigger og kigger - efter at have vendt en 20-30 stykker om, går jeg op og spørger den nydelige unge herre ved kassen, om de har nogle med hagebånd (der ikke ligner den Manden med den gule hat render rundt med). Han siger, det har de ikke, men men men han kan bare lige lave to huller i af de hatte de har, så kan jeg bare selv sætte en snor i. FEDT, siger jeg og finder en fin stråhat med et kæmpe sort sløjfe og spf 50. Hans makker bag kassen virker lidt mere skeptisk, men jeg nære stadig et håb og køber hatten og overlader den i den unge herres kyndige hænder i de 15-20 min det skulle tage. 
20 minutter senere sendes Martin ind efter hatten, mens jeg forventningsfuldt traver rundt udenfor og forsøger at få Mathilde små øjne til at lukkes til eftermiddagens lur. Hatten er ikke klar, der hersker en helt anden stemning i butikken, roen og den gode stemning synes forsvundet og der kommer til at gå 20 min mere fortæller Martin. Vi går videre med Tyttebæret og aner nok en vis form for uråd her. Mathilde nægter purer så meget som at få vippet sædet bare en millimeter bagover og vi beslutter her at køre hjemad. På vej hjem holder vi lige ind, så vi kan få hatten med - jeg springer ud, mens Martin og en NU SOVENDE  Mathilde kredser i bilen udenfor (der er ingen p-plader). Da jeg når butikken er den ene ved at ringe op til noget læge-værk med en finger der er kommet til skade kan jeg høre, han sidder ude bagved, mens den anden med et undvigende blik slynger en hat over disken til mig. Jeg kigger ikke så nøje på hatten, men skynder mig bare ud i bilen igen. Da vi sidder på motorvejen, kigger jeg nærmere på hatten —- sløjfen synes mindre, den føles mere som af plastic end strå, og jeg undrer mig over, at en 50 spf hat, lader så meget lys slippe igennem skyggen —- HA! Det er slet ikke den oprindelige hat!!! Denne her har ingen spf og sløjfen er helt klart mindre!!! Hvad historien så er på den forbyttede hat finder vi nok aldrig ud af - men jeg donerer nu nok den nye hat til genbrug, da jeg går meget op i spf'en er i orden på mine hatte.