søndag den 27. august 2017

Fødselsdag og glædeståre (men også lidt vemod)


Så er fejringen forbi, eller dvs. vi har et køleskab fyldt med cupcakes - et bord fyldt med uåbnede gaver, og en have fyldt med 2-taller i alle træer og buske. Det var bare så hyggeligt i går - der kom rundt regnet 25 mennesker i alle aldre og der blev leget og sunget og drukket champagne. Igen i år glemte jeg endnu engang at sætte en del ting frem - blandt andet har vi helt fad med kokosmakroner og en totalt urørt chokoladeovertrukket banankage, Mathilde og jeg har bagt, og et helt blomkålshoved i køleskabet. 

Her til formiddag tog vi dog ud og spiste morgenmad (vi kunne ikke lige klare mere kage) på den sjoveste lille cafe, Alana's, der lå i en baghave til et lille galleri - det var så hyggeligt, selvom det foregik på plasticstole med blomstret voksdug på terrassen af en gammel vila. Der tager vi helt sikkert hen igen.  

Så tog vi hjem og åbnede lidt flere gaver, specielt den med i ved hvad fra mor og far havde vi glædet os til. Mathilde elskede løbehjulet og har kørt op og ned ad vores gang udenfor soveværelset. Jeg er nok ikke helt tryg ved at tage hende ud på vejen endnu - men vi må se, om vi skal over på legepladsen med det efter luren.

Blev altså også ret rørt over vores søde babysitter kom forbi i går med et billede af hende og Mathilde, som hun havde fået trygt til dagen (og hun har endda allerede givet Mathilde en legetøjscomputer). Hun sad også og blev helt vemodig over, hvordan hun jo har fulgt Mathilde i et årstid nu, Hun snakkede om, hvordan Mathilde lærte at gå, og hun måtte holde hendes lille hånd, når de gik sammen over på legepladsen, til nu, hvor Mathilde bener fra hende på fodboldbanen. 

En del af mig ville ønske tiden kunne stå stille og vi bare kunne nyde hinanden og den alder Mathilde har lige nu - bare lige lidt længere. Hun er så fantastisk dejlig og det er så sjovt med alle hendes nye ord og små tricks. Jeg tænker også på når Bella, babysitteren, bliver færdig med sin uddannelse og jo forhåbentligt får et fantastisk nyt arbejde, ikke kan komme hos os mere - og hun har fulgt Mathilde gennem så meget - snøft.

Nå, men dagen i går var fantastisk og vi hyggede os allesammen rigtig meget - nu må jeg hellere komme ud og få klippet lidt to-taller ned, og få gjort mig mentalt klar til nu at have en to-årig datter.