torsdag den 10. august 2017

Efter ferie-opstart og havreklatter


Det er ikke meningen det her, er det?! Altså med børn og institutioner og grædende mødre, hvis hjerter bløder udover blogsfæren. Nu har jeg læst flere hjerteskærende indlæg på Facebook og diverse blogs om, hvor kede af det børnene (og mødrene) har været over at skulle opstarte igen i vuggestue efter ferien. Jeg kan næsten ikke rumme det. Jeg er så super priviligeret, at jeg bare kan gå hjemme med Tyttebæret til hun selv er klar til pre-school, kindergarten, skole eller hvornår vi sender hende afsted. Tænk, at jeg har muligheden og bare lige har en babysitter en gang om ugen. Jeg savner nogen gange mere tid til at skrive og til mig selv - men hold fast, hvor jeg dog nyder tiden som "hjemmegående" skriver.

Jeg ville ikke undvære alle de fantastiske stunder med Mathilde, hendes første skridt, da hun for første gang hev sig selv op og stå i et bordben, alle hendes grin og sjove ord, alle knusene og kyssene, alle de små bøger vi læser, hendes fantastiske væsen og vores ture sammen ud at opleve verden - for hende første gang, for mig er det som at se hele verden igen. At røre ved græsset og blive bange for fluer, at undre sig over følelsen af et blad og finde ud af roserne stikker, at glædes over følelsen af sand mellem fingrene og bare nyde at være. Livet er simpelthen så fantastisk og finurligt med Mathilde, at jeg ikke ville bytte for alverdens titler og penge. Jeg synes samfundet er så mærkeligt indrettet, at mange forældre aldrig får den gave, det er at se børnene udvikle sig dag for dag.

I dag blev jeg igen konfronteret med spørgsmålet,  da der tikkede der endnu et jobtilbud ind i mailboksen, fra en af de store heri Silicon Valley (Google, Facebook, Apple osv.). Det lyder vildt imponerende, men det er det ikke, de fleste, der bor her får dem hele tiden - der er super meget mangel på arbejdskraft og firmaerne vil meget gerne have folk, der kan skrive på dansk. Men lige nu er jeg ikke interesset i et 8-4 job - jeg ville slet ikke kunne klare at aflevere Mathilde lige nu, for mig er hun stadig super lille. Det hjælper nok også, at jeg ville skille mig vildt ud i vores omgangskreds, hvis Mathilde skulle fuld tid i institution. Der er én pige i vores omgangskreds her, der har gået on/off i institution - ellers går alle vores venner hjemme (enten mor eller far). Nu her hvor de bliver to, er der flere der starter i pre-school, altså bare 2-4 timer om ugen.

Jeg kiggede på vores kalender for august - for jeg tænkte pludselig åh åh berøver jeg nu Mathilde en masse udvikling ved ikke at sende hende afsted - Mandag har vi storytime hver formiddag på det lokale bibliotek, Tirsdag står den på gymnastik, Onsdag kommer vores søde babysitter og leger med Mathilde hele formiddagen oftest i parken, Torsdag går vi til musik, og Fredag er vores hygge-hjemme-bage-badebassing eller maledag - så lige nu ville jeg slet ikke vide, hvornår jeg skulle presse pre-school ind i vores skema - eftermiddagene går med modellervoks, fingermaling, leg med vand, bygning af papkassehuse, læsning af bøger og alt muligt andet sjovt vi finder på. Jeg har længe haft en plan om at lave så nogle sunde havreklat pandekager, jeg så en eller anden super sund helse person poste på deres instagram - men nu kan jeg ikke huske hvem? Smid en kommentar, hvis du kender en opskrift på havreklatterne.