onsdag den 30. august 2017

Afrikanske rytmer og lyserøde sandaler


Sidste uge var vores musiklærer syg - og vi fik en gammel kending tilbage som underviser. Jeg havde lykkeligt glemt, hvordan det var at blive punket for ikke at sidde hjemme og øve sangtekster til diverse børnerim fra den uddelte sangbog, mens vi pakkede flyttekasser ud og forsøgte at holde en 6 måneders baby i live og nogenlunde glad. Musiklærinden ville så gerne, hvis vi kunne synge som i et rigtigt kor. Det var min første mommy-and-me-class og jeg synes godt nok, der var mange lektier.

Hun skuffede os ikke i denne uge - vi skulle danse en afrikansk dans, nemlig, så mødre, fædre, bedsteforældre og nannyer op at stå og så begyndte hun ellers at instruere os. To rækker overfor hinanden, der skulle danse asynkront og vi skulle følge sangen og synge med på afrikansk (den er jo i sangbogen), først som et ur 3-6-9 og så noget med det ene ben op og kryds - og armene gik tabt, fordi Mathilde var på vej ud af lokalet. Så videre med instruktionen og op og ned og ud og ind gik det - Mathilde blev bange for de voksne, der pludselig tumlede rundt i lokalet med sammenbidte miner og alt for høj musik, i et forsøg på at overdøve den dårlige stemning.

Mathilde ville op og sidde hos mig og med splittet mave og dårlig ryg, faldt de afrikanske rytmer ligesom i baggrunden, og vi stod bare sammen og drejede lidt rundt og rokkede lidt. Jeg kunne dog ikke rigtig holde latteren tilbage - for alle børnene flygtede ud til vinduerne og stod med store øjne og så på de voksne, der asynkront tumlede og drejede rundt - mens vores musiklære febrilsk råbte drej, hold, frem. Det var et syn for guder og jeg glæder mig til at få vores gamle lære tilbage i efteråret!


Derudover skrev en sød nabo, at Mathildes lyserøde sandal lå på en mur nede i byen og vi takkede og gik fluks ned og hentede dem - Mathildes kondisko var på mystiskvis havnet i min undertøjsskuffe pakket ind i trusser (igen) - og hendes små lyserøde ballerinaer var havnet i min taske. Nu er alle sko fundet og sat på række ved døren så Mathilde har 3 par velfungerende sko at bruge af og gemme i skuffer og tasker  - HURRA for sko, for søde naboer og for musiklærere, der får en til at nyde at synge og danse med sit barn (og ikke giver sære komplekse danselektioner i musik-for-tumlinge-timer).