mandag den 3. juli 2017

Søvnløshed og skrivetræning

Jeg kan ikke sove for tiden - ord fylder og vil bare ud, det føles som min hjerne løber over og de puster mig lige i næsen med bogstaver og vækker mig igen, før de flyver afsted. Nat efter nat ligger jeg og bliver bombarderet med historier og essays, der bare vil skrives --- men om dagen rydder jeg op, smøre madder, presser citroner og tørre krummer op under Mathildes stol - hold op hvor jeg tørre krummer op, igen og igen og igen. Jeg er en krummetørrende Sisyfos. Hun kan kravle op på stolen selv nu og videre op midt på spisebordet - så løber jeg rundt og råber "Nej", Mathilde råber "No", og så ender vi grindende på gulvet, for ingen kan være sure særligt længe i vores hjem. Jeg mener, med Californiens sol udenfor, roser der titter ind af vinduerne, kolibrier der sværmer (jeg sværger på, at der var en, der blinkede til Martin ind af stuevinduet), duften af æbler, og lyden af Mathildes latter. Jeg forstår ikke min søvnløshed - men det hjælper at skrive. Min skrivehjerne er som muskel, der bare vil bruges, den vil strækkes og bøjes og ro henover ordhavet. Den kan godt mærke den ikke har været brugt i noget tid, ja, siden skrivekurset sluttede. Nu ryster den størknet mudder af sig, brækker lerskalden af og rejser sig klar til kamp --- jeg ved jo godt, at den er som hest, der skal tages ud og røres hver dag - men livet med en tumling løber nogen gange for stærkt til, man lige kan sætte sig og strække skrivehjernen.