lørdag den 10. juni 2017

Kålorme og karryretten



Følgere af bloggen vil vide, jeg kæmper med madlavningen.  Men men men, jeg lavede den mest fantastiske lasagna, som hele familien nød mandag-tirsdag - så kom onsdag… Jeg lavede min kylling i karry, hvor jeg bare hakker en masse grønsager sammen med kylling, hælder en sovs over og smider det 2 timer i cocotten i ovnen (naturligvis). Nå, men altså det gik hverken værre eller bedre end, da jeg pakker de resterende grønsager væk, ligger der en meget grøn, meget smuk, og meget levende kålorm tilbage på køkkenbordet. Den virker lidt sløv af kulden mens ellers havde den det fint. Rednings-maja kom straks op i mig, og jeg placere den blidt på min håndflade og bærer den ærbødigst ud og lader den dumpe ned på jorden i rosenbedet foran vores hus. Fra vinduet ser jeg dog straks tre sorte fugle kredse over rosenbedet, så jeg ved ikke lige, om jeg bare ofrede en orm til fugleguderne...  
Tilbage i køkkenet meldte det klassiske spørgsmål sig jo så, om dette var den eneste orm i grønsagerne. Den havde dog virket så sløv, at jeg tænkte, hvis der var andre i køleskabet sov de nok i kulden. Men, der var jo også karryretten at tænke på... Her blev jeg altså enig med mig selv om, at hvis vi kan spise stykker af død høne marineret i karry, kan vi altså også spise kålorm. Martin har vist også filmet adskillige foredrag om at spise insekter, da han havde et studiejob som filmmand ved universitetet. 
Nå, men Martin kom tidligt hjem onsdag aften og fejede hele familien op og ind i bilen og med på en af vores ynglings restauranter. Torsdag havde Mathilde og jeg gæster fra 9-18 og lille Mathilde sov, mens resten af os spiste frokost-pizza - hun blev meget skuffet, da hun vågnede, og forsøgte sågar at stjæle en pizzabakke, ud af en af vennernes barnevogn og snakkede kun om pizza hele eftermiddagen. Så som de omsorgsfulde forældre vi er, tog vi hende selvfølgelig med ud og få pizza om aftenen. Karry/Kålormeretten blev ikke rørt...