søndag den 11. juni 2017

Et Sofa-tur-retur tak!

sofa

sofa by maja-sofie-kristiansen featuring an upholstered sofa
Hurraa, jeg har slet ikke fortalt, at vi har købt ovenstående sofa! Jeps, vi besluttede os endelig og blev enige om denne. Dog skete der det, at jeg vågnede op om natten 3 dage efter den var bestilt og tænkte på, om der mon er kræftfremkaldende stoffer i den? Og fakstisk er der helt ro til at google og læse op på kemi i sofaer og lovgivningen om dette i timerne mellem 3-4, og der er ingen telefonkø ved World Markets kundeservice kl.4.30 om morgenen, så jeg havde en lang snak om kemien i sofaen med en ældre dame og hendes kollegaer. De endte med ikke at kunne svare på min spørgsmål og faktisk sagde de, "Bare afvis den ved levering, vi lover at give dig pengene tilbage". Så det gjorde vi, og nu venter jeg spændt på om pengene går retur. Martin og jeg har aldrig købt en sofa sammen før - vi havde et loveseat en kort overgang i Århus som vi arvede - og vi faktisk aldrig haft en reel sofa. Men nu er Mathilde ved at være stor nok til at sidde mellem os. Nu går den ikke længere...

Det værste jeg ved, ja man skulle næsten tro det var sofaer - men det værste jeg ved, at skulle købe er faktisk sko. Selvom jeg elsker sko! Jeg har længe haft kig på et par hvide sneakers... Jeg kan godt lide adidas... men jeg har købt et par sjove blomstrede ecco istedet, som jeg elsker allerede. Da vi var i Danmark gik der hul i mine gamle ecco, så jeg smed dem ud, da vi kom hjem. Faktisk var det den midst rituelle udsmidning af sko nogensinde, og jeg føler, jeg måske burde have taget mere afsked med dem ha ha. Jeg elsker som sagt sko, og tænkt lige på, hvor mange kilometer netop disse har båret mig? Vi har bogstaveligt talt vadet gennem tykt og tyndt både i Danmark og USA! Jeg har eksempelvis gemt mine brudesko - dvs først slidte jeg dem næsten op, og så gemte jeg dem. Jeg har også gemt de sko, jeg "fødte" i. De minder mig om alle de timer, jeg sad med hævede fødder og holdt Mathilde på børneintensiv - skoene er helt udvidede og forvrængede af alt den væske jeg sad med i kroppen lige efter fødslen. Mine elskede støvler røg ud i skuret - der er hul i dem så vandet kan strømme frit ind, og de burde begraves i vores skraldespand - men jeg har bare lige brug for lidt tid til at sige farvel... Sådan er det - og nu må vi altså snart finde ud af noget med den sofa.