søndag den 9. april 2017

Søndagssovning

I dag er en sløv Søndag - Lillen sover endelig og jeg har fået arbejdet lidt, jeg har det som om jeg har tømmermænd! Martin og jeg fik set Big Little Lies færdig… I nat, og bagefter kunne jeg ikke sove — det er en fænomenal serie! Se den lige, hvis du ikke allerede er i gang, den er så god. Udover det er fantastiske kvinder, der er i alle hovedrollerne, så er historien også som en blomst, der langsomt og fint åbnes blad for blad afsnit for afsnit. Først er alt yndigt og fantastisk, og langsomt synker vi ned i skidtet og sidste afsnit er som at få en issyl lige i mellemgulvet! Den er også filmet fantastisk og har fået Martin og jeg til at køre en tur ned til Santa Cruz og spise aftensmad (vi nåede ikke helt til Monterey), men mange af de fantastiske huse fra serien har vi set langs kysterne i LA. Billedet herover er fra kysten her i NordCalifornien og det er bare så smukt. 
Mit søvnunderskud betød dog, at jeg ikke kom til min morgen yoga, der ellers er så forfriskende og dejlig — vi mødes hver søndag kl.8 og så er ugen skudt i gang på en fantastisk måde — ja, her i US starter ugen med en fridag, og går fra Søndag til Mandag. 


Vi tog ud og spiste brunch på en lækker cafe, Mayfield, og gik i legetøjsbutik og kørte en lille tur. Mathilde nåede at sove 20 min i bilen på vej hjem, hvilket gjorde hun nægtede at sove igen hjemme -- ha ha jeg fik dog en lille lur mens resten af familien legede med lego… Tilsidst røg hun i barnevognen og vi to et cafebesøg mere, denne gang på stamcafeen, Cafe Borrone, og endelig da vi næsten nåede hjem igen sov hun, nu sidder jeg i haven med lillen i barnevognen og hyggeskriver— en af mine ynglings steder at skrive og specielt med hende sovende ved siden af.