tirsdag den 3. maj 2016

Sørgeligt indlæg fra barselsbobbel

I dag er jeg lidt ked, min gamle mormor holder ved. Hun ligger i sengen, varm og næsten ikke ved bevidsthed og min mor passer på hende. Lige nu er vi 4 generationer og snart er vi 3... At se min mor med sin mor og selv være relativt ny mor sætter tankerne igang. 
Når jeg ligger her og holder om Mathilde og tænker på mødre i almindelighed, vender barselstankerne tilbage - fucking øremærket barsel - og jeg bliver edderspændt arrig over samfundet og konkurrenceevner og kønskvoter! Giver vores børns trivsel virkelig så røde tal på bundlinien? Hvorfor er det så svært i nogle få år at sætte børnenes velfærd over forældre og samfund? Jeg mener barsel er hårdt, men det er da også hyggeligt eller hvad? Her er en artikel om et studie fra UCLA, der fortæller at for hver ekstra måneds betalt barsel forældrene får falder spædbørnsdødeligheden med 13%: 

Her en forfærdelig artikel om 2 små drenge, der døde første dag de kom i daycare: http://www.usatoday.com/story/opinion/voices/2016/04/18/voices-day-care-deaths-parental-leave/83160700/

Det var den der fik tårnene frem for alvor oveni mormor-sorg og almen bekymring. Det er så stressende for både mor og små børn at være fra hinanden, hvorfor er det så vigtigt for os at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Lige nu er mødrene med babyer på Mathildes alder i Danmark så småt ved det der forfærdelige ord "indkøring", der minder mig sådan lidt om tilridning... Selvfølgelig savner jeg alenetid og lige at sidde og nørde nogle timer uforstyrret ved computeren, men fuck, hvor føler jeg mig priviligeret over at kunne gå hjemme med Mathilde! Kan huske, da vi skulle herop og kigge på et sted at bo og vi holdt ind på en Mac D (ja, sundhed frem for alt, specielt når man ammer) der gik en ung kvinde og moppede gulv og sendte lange blikke efter Mathilde. Vi snakkede lidt og hun havde måtte efterlade sin lille baby til pasning for at moppe gulv! Mit hjerte gik i tusind stykker lige der på det våde Mac-Donalds-gulv! For imens få dage gamle babyer efterlades i daycare, går jeg rundt i denne her barselsbobbel i Silicon Valley mellem hjemmegående mødre med ph.d'er og googler naturgummisutter og øko-regnslag til klapvogn...

Det er virkelig en mærkelig mødre-bobbel her i dalen - vi mødre har alle læst minimum 2 hyldemeters forældre/babybøger og lever alle i små bitte lejligheder eller huse til huslejer der svarer til strandsvejsvilaer i Nordsjælland. Vi serverer udelukkende økologisk, køber økobleer og økobabytøj og har muligheden for at gå hjemme, mens vores kloge og nørdede supermænd styrer planeten mod en forhåbentlig bedre fremtid på Stanford eller i sære startups. Jeg forsøger ikke at skrive så meget om "os", men vi, mødrene i Silicon Valley, er en herlig og spændende art. Totalt feminister, men de fleste går hjemme og googler om alt øko- og nontoxic babygear, der kan fåes på planeten. Nå, men det gør mig bare super ked af det på alle mine medmødres vegne, at mange ikke har muligheden for at nyde deres små poder i de første vigtige år - og jeg spekulerer på, om min mormor ikke ligger og tænker på, da vi hyggede os mens jeg var baby og om hun husker, da min mor var baby med kæmpe kinder ligesom Mathilde! Jeg tror næppe, hun tænker på økonomisk vækst og kvindekvoter lige nu?!