fredag den 29. april 2016

Om at elske så man næsten revner!



Der var en gang en veninde, der spurgte på Facebook, om der egentlig var nogen god grund til at få børn og samtlige forældretyper stemte i jaba-jaba-ubeskrivelig-kærlighed... Nå ja tænkte jeg dengang, men de havde jo ret. Jeg kan slet ikke beskrive det, ingen spirituella guru, ingen yoga retreat eller selvhjælpsbog kan på samme måde udvide dit hjerte og åbne ekstra rum som et lille barn. Mit forhold til Martin er også blevet dybere og jeg elsker, at jeg kan se ham i Mathilde - jeg elsker, at han er der for os, at Mathilde smiler stort, når han sætter hende op på sit hoved og at hans kærlighed lyser ud af øjnene på ham, når han ser på os :) Men hold fast hvor er det også hårdt midt i alt det dejlige og tiden smuldrer fra en og det er svært at holde en tanke fast mere end to sekunder i en nogenlunde meningsgivende sammenhæng og det er helt slut med rigtig ubekymret alene tid... Så kære veninde fra fortiden, tænk på baby som en ansigtstatoveting (kan huske Elizabeth Gilbert sagde noget i den retning), du skal godt nok være sikker, for du er forandret for altid, så du skal kunne lide, hvad du ser i spejlet!