mandag den 15. februar 2016

Fantasi og virkelighed...

Nå, så er vi endelig ved at komme ovenpå forkølelse - dvs. jeg er næsten rask og nu ser om Martin og Mathilde klarer sig igennem uden den helt store tur. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden min fantastiske mand, der har opmuntret, provianteret og let mobbet mig gennem forkølelsen.
Derudover har han i weekenden nedkæmpet et monster!

Ja, som forfatter har jeg naturligvis en temmelig livlig fantasi, det hjælper meget især her på semestret med børnelitteratur, men nogle gange kæmper jeg lidt med min fantasi. For eksempel er jeg lidt nervøs ved at gå ned med skrald efter mørkets frembrud, da jeg altid forestiller mig, at der i den mørke baggade vil komme en forvildet varulv løbende og bide mig. Vi har et par gange set prærie ulve og de begyndte rigtig at komme ind i byen efter vi flyttede hertil (det er en lang historie). Men jeg forestiller mig altid, hvordan jeg må kæmpe med eftervirkningerne af bidet, og næste fuldmåne må skjule mig for Mathilde og Martin evt. ude i vildnisset,  hvor jeg engang har set prærieulve sidde i ring, og hvor der i gamle dage boede indianere. På forsiden af huset har vi postkassen, her har jeg længe synes, der boede en fugleedderkop i postkassen. Den har jeg måtte vaffe ind igen når jeg hentede post - da min fantasi jo ikke er skizofreni, ved jeg jo godt, eller den største del af mig ved, at det jo ikke er virkelighed - altså lige indtil Martin hentede posten i sollys, da jeg var syg, og så, at en kæmpe edderkop virkelig boede i postkassen. Martin var længe, rigtig længe nede efter post. Han havde forsøgt at dræbe edderkoppen med en kost, men det ville ikke rigtig lykkedes og kujonedderkoppen krøb i skjul. Han kom op i lejligheden på udkig efter våben og ideer. Jeg havde en gammel øko-bedbug-spray jeg tænkte kunne bruges, men efter at have læst på den, kunne Martin se, den primært indeholdt pebermynteolie. Han nedlagde edderkoppen med et lille glemt skilt (fra en ejendomsmægler) og skovlede den efterfølgende ud som en pizza af en ovn med skiltet og efterlod den i en busk. Jeg forestillede mig straks at den overlevede og forkrøblet voksede sig stor og senere kom efter Martin, men Martin mente myrerne vil æde den...

Valentines Day agerede Martin sygepasser og hjembragte en hjerteformet donut og mine ynglings chokolade-dyppede-kirsebær og lavede kæmpe bøffer på grillen. Han er den bedste, og han fik bare brugte kleenex og nys tilbage. Vi gik tur langs havet, jeg forsøgte ikke at ligne udskidt æblegrød og se normal og ikke forkølet ud iført kæmpe sweaters og halstørklæde trods 25 grader.

I dag er det Præsidents Dag, så alle har haft fri og det var dejligt ovenpå en forkølet weekend. Martin stegte en kæmpe pølse på grillen og spirillen svømmede i badekarret, jeg fik læst lidt og vi kørte en dejlig tur langs havet, hvor vi drak milkshakes og grinede. Det var 32 grader, så bilen var det bedste sted at være i dag, med fuld knald på AC'en. På vej hjem kørte vi ind på en sjov lille drive through restaurant, fordi jeg var tørstig og bestilte lemonade. Martin bestilte (blandt andet!) en bananasplit og de forsøgte at give ham den i en plastic skål uden låg... Heldigvis havde de et låg, for det var noget risikabelt at køre afsted med en højt belagt bananasplit uden låg?! Nu må jeg hellere komme tilbage til at kysse de to fantastiske og blive ordentlig rask...