torsdag den 28. januar 2016

Besøg fra Danmark og på gensyn...

Så har vi netop sagt farvel til dejlige venner efter endnu et besøg fra Danmark - vi er simpelhen så heldige med alle de dejlige mennesker, der tager den lange tur til Californien - TAK. Det er dog også lidt trist at sige på gensyn. Denne gang var det Maiken og Peter, der kom med deres lille søn Adam.

Pludselig ser Mathilde slet ikke så stor ud mere. Vi havde en hyggelig tur til Santa Monica, hvor de virkelig fik lov at opleve LA trafik - også en dejlig reminder til Martin og jeg om, hvor dejligt det bliver at flytte nordpå (vi har stadig ikke hørt, om vi rent faktisk kan flytte 1. marts så kryds videre!!!). Det bliver meget mærkeligt at forlade Orange County til fordel for Silicon Valley, men det bliver også spændende med alt det nye.