fredag den 5. juni 2015

Pudekrigen


Tjaa, altså maven er jo begyndt og fylde lidt og det gør ondt i ryg og bækken, og det er svært at vende sig når jeg skal sove - så det må selvfølgelig hjælpe at putte en person stor pude i vores i forvejen noget fyldte seng. Martin gennemgik scenariet på vej hjem i bilen fra pude-indkøbet, men jeg nægtede at tro at pude på nogen måde ville komme i karambolage med os under dobbeltdynen - så jeg tvang mig selv til at sove med den den første nat. Martin skulle ikke vinde pudekrigen lige med det samme... Men den førte til, at puden og jeg nærmest overtog hele dobbeltdynen og Martin oplevede indtil flere kvælningsforsøg fra vores konvolut-lagen (ja vi sover på ægte amerikansk!) - jeg tror sågar puden forsøgte at skubbe både Martin og jeg ud af sengen flere gange den nat!
Puden er dog rar sådan at ligge med og bliver nu brugt til middagslure ovenpå dynen - men den kommer ikke tilbage under dobbeltdynen lige med det samme!