fredag den 13. februar 2015

Fredags-Tanker om at være tilstede i nuet og give slip på alt

Jeg er 100% tilstede i nuet, når jeg en dråbe smeltet softice løber ned over min hånd mod mit ærme. Aldrig ser man mig mere nærværende end når en hveps sværmer om mit hoved, og aldrig er jeg mere bevidst om min krop, end når jeg står balancerende på en stol og forsøger at nå chokoladen bagerst på øverste hylde i skabet. 

Aldrig er jeg mindre tilstede end når jeg mediterer - hvis vi skal bruge en to-do-liste eller mangler en liste over ting, der mangler i køleskaber så giv mig 3 minutter i skrædderstilling. 

Det er usundt at bære rundt på bekymringer, man skal bare give slip. Det lyder som om, bekymringen er en heliumsballon, jeg bare kan holde ud af vinduet. Nå, men jeg fatter ikke, hvordan jeg giver slip, og det får altså ikke den Nobels-Fredspris-mønt, jeg i 2001 kom til at smide væk til at dukke op igen. Jeg skal nok skrive et indlæg, når jeg har givet slip eller mønten på magisk er dukket op igen --- hmm jeg ved ikke, hvilket af de to scenarier, der kommer til at ske først, nok desværre ingen af dem. Men måske et blog indlæg kan hjælpe med at give slip ;)