fredag den 9. januar 2015

Fredags-Tanker om at klappe sig selv på skulderen

Nogen gange kan det virkelig være svært at nå helt om på skulderen og klappe sig selv på skulderen - ofte er det betydelig nemmere at sparke sig selv bagi - selvom anatomien virker modsat - der er kun centimeter mellem et klap på skulderen og et los bagi. 

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at rose sig selv, og hvorfor det virker som om der skal 3 meget positive oplevelser til for at ophæve 1 lille bitte negativ. De morgner, hvor jeg ikke har kunnet falde i søvn, fordi livet bare er for fantastisk, er jeg betydeligt mere frisk - end de morgner, hvor en eller anden dum fejl har holdt mig roterende under dynen hele natten. 

Smil til fjæset i spejlet, send finger kys til dig selv hver morgen og glem ikke at klappe til selv på skulderen :)