søndag den 9. november 2014

Søndagsdigt

Månemunde

Månemunde åbner sig som muslinger
lukker perler ud på himlen
perler, der falder i tusindvis ud mellem planeter
bliver suget ned i sorte huler

Glæden er uendelig
mens tårer bliver suget bort gennem tårekanaler
jeg åbner min månemund og lader perlerne falde ud
ser dig gøre det samme
mærker perler falde overalt omkring os
tusindvis af månemunde åbner med et

Som en havbund af muslinger berørt af en hånd
lukker de igen i en bølge
vi sidder tilbage med latteren
omringet af perler.


Digt & Illustration: Maja Sofie Kristiansen