onsdag den 15. oktober 2014

1000 danske digte fra Rosinante

Dette er en gave fra min ovenud fantastiske mor! Jeg fik den før jul sidste år - og det er en af de hyggeligste bøger jeg ejer. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke har læst alle digtene - og nok heller aldrig får det gjort - men det er så umådelig hyggeligt lige at hive bogen ud af reolen og tage et par digte i ny og næ.
Desværre tror jeg ikke bogen udgives mere - min mor måtte igennem mangt og meget for at finde den - faktisk konkurrerede hun om et eksemplar fra Hjørring mod min svigermor, der også vidste bogen stod højt på min ønskeseddel. Jeg er bare glad for, jeg nu kan sidde og nyde bogen med en dejlig kop the en gang imellem ;)