fredag den 19. september 2014

Fantastisk og banal bog


Kender du den der lille stemme i hovedet, der skælder dig ud, når du er gået for sent igang med en opgave eller du ikke kan begynde, fordi du er bange for at gøre noget forkert?

Sådan er denne bog - bortset fra stemmen nu er rar, konstruktiv og booster din energi. Bogen er enorm banal - lad vær med at brug hele dagen på facebook, drop perfektionisten og husk at lave noget kreativt hver dag, fordi det er sjovt og afstressende, men den siger det med en så dejlig og konstruktiv stemme, at det er som at få aet sjælen dybt inde. 

Det sjove når jeg siger "en stemme" er at hvert kapitel er skrevet at en ny, der giver sit bud på, hvad der er vigtigt, når du skal holde fokus og forblive kreativ i en verden fyldt med afbrydelser og socialemedier. 

Jeg vil varmt anbefale bogen til alle, der trænger til et let spark bagi leveret som et kærligt klap på skulderen. Jeg er virkelig så glad for, jeg lige faldt over denne bog :)