fredag den 1. august 2014

Texas



Så er vi vendt tilbage fra den varme varme stat, de kalder,Texas! Vi havde en fantastisk tur og det var dejligt at gense danske og texanske venner - men hold op, hvor alle børnene er vokset! Det er jo vanvittigt, hvor meget der sker på et år med sådan nogle små størrelser.

Vi besøgte Traders Village, shoppede (mest mig), jeg fik min første pedicure og vi spiste alt for meget alt for lækker mad, oplevede vores første ægte amerikanske babyshower og fik i det hele taget grinet en helt masse.

Det sjove var at vende hjem igen - pludselig føles Californien som "hjemme" - lyden af Stillehavet i soveværelset og raslen af palmeblade på terressen. Temperaturen på ca. 25-27 grader og havluften, der mødes os når vi åbner vinduerne og lukker eftermiddagsbrisen ind. Pludselig er Californien blevet til hjemme, og det helt uden jeg havde opdaget det...