lørdag den 30. august 2014

San Diego, hvide løgne og fantastisk kærlighed


Nu tør jeg godt skrive om det på bloggen, har det ellers lidt vanskelig med løgne - selv de helt hvide af slagsen. Ja, det hele begyndte med, at vi skulle have været til grill fest hos nogle bekendte sidste lørdag. Faktisk kendte Martin dem ikke, og jeg var inviteret gennem bibliotekaren på vores lokale bibliotek (ok lang historie, der må vente). Vi skulle medbringe en dansk side dish!? Vi har ikke "sideretter" sådan på den måde - jeg mener, hvad er rødkålen uden and og brunede kartofler? Jeg måtte ikke medbringe salat, da det allerede var uddelegeret. Jeg tror helt ærligt mit bidrag, var kørt lidt ud på sidelinien og mest sås som et ekstra kulinarisk indslag efter jeg serverede Piratos til en bogklub og en af de ældre damer troede, det var mintchokolade, og snuppede en uden jeg så det. 

Nå men jeg besluttede mig for, at brunede kartofler er en ting, der går til (næsten) alt, i hvert fald bedre end rødkål - så lørdag morgen smuttede jeg til Pop Physique spjættede og vidste min version af et split og så smuttede jeg lige forbi og købte 6 kilo små kartofler, sukker og smør. Martin havde lovet at stå for indfedtningen - eller bruningen, som det vel egentlig bør kaldes, da jeg ikke har tålmodigheden til at få stadset til hænge fast. 




Hvorom alting er, kom Martin pludselig ud i køkkenet mens jeg er ved at skralde det første kilo kartofler og udbryder: "Jamen, skal du ikke på arbejde?!!!"


Nææ, det skulle jeg ikke, for jeg er gået ned i tid. Det med tiden er en længere historie, men kort fortalt er det, fordi jeg ikke helt trives med kaos, arbejdet hurtigt viste sig at være en underskudsforretning og fordi jeg starter uddannelse i september. 

Pludselig gik det op for os, at vi nu havde 24 gyldne timer sammen, hvor ingen af os havde arbejde! Det virkede som en fuldstændig fantastisk gave! Martin planlagde en overraskelses-road-trip til Santa Barbara - alle hoteller var dog optaget - så vi tog til San Diego i stedet - 3 timer den ene eller den anden vej kan være lige gode. 

Jeg ringede til værten for grillfesten og sagde med en sort/hvid smag i munden, at Martin var kaldt på arbejde, så vi måtte komme en anden gang - men de var velkommen til at komme og få en dansk middag engang - helst i nærmeste fremtid, nu hvor køleskabet stort set kun rummer kartofler. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle fortælle hendes telefonsvarer, at vi havde besluttet at stikke af på en romantisk-spontan-ferie. Jeg havde det ret dårligt med telefonsvaren - så sendte også en e-mail - kan ikke helt finde ud af om en amerikaner overhovedet havde meldt afbud?! 


Vi tog afsted og nød turen langs havet - hvor kampvogne skød og bølger slog ind over hvidt sand. San Diego viste sig også at være helt fantastisk. Vi har været der før, men vi har aldrig bare gået rundt på må og få og nydt hinanden og byen. Vi boede på The US Grant - der også vidste sig at være fantastisk. Et hotel med totalt 20'er stemning, lige fra små hvide handsker og diskret tale hos personalet - til lobbyen og restauranten, hvor vi endte med at sidde og nyde drinks og høre jazz efter vores byvandring og aftensmad. 

Hotelværelset var også fantastisk indrettet med sjove malerier som en del af sengene - vi så meget skuffede ud, da de kun havde værelser tilbage med 2 senge, så de gav os et dejligt gavekort vi brugte på drinks og jazz.

Jeg kan varmt anbefale San Diego som romantisk feriemål, hvis man er til lidt mere by. Nu bor vi jo mellem palmer og sand - så det var lige, hvad vi trængte til. Tjaa, jeg kan godt se Martin dog ikke ser helt tilfreds ud på ovenstående billede - men det er bestemt ikke tilfældet - sagen er, at Martin lider af et syndrom, der udmønter sig i, at han ikke kan se et kamera rettet mod sig uden at lave ansigter, på næste billede stikker han tungen i mit øre - og jeg turde heller ikke tage flere billeder, for ved siden af stod der en mand, der havde stablet sten i små bunker og ville have penge for at folk tog billeder af dem?! Derefter glemte jeg lidt at tage billeder, fordi jeg havde så travlt med at nyde det hele...