søndag den 20. juli 2014

Billedvægstanker...

Billedvægstanker...

Billedvægstanker... by maja-sofie featuring word wall art

Vi har meget tomme vægge i lejligheden, efter næsten 2 år på denne adresse har vi endnu ikke hængt et eneste billede op. Ikke fordi vi ikke vil - vi er bare ikke lige helt nået dertil endnu. Føler også stadig lidt, at vi lever på lånt tid - vi flyttede jo bare ind for at få tag over hovedet, så kunne vi arbejde videre herfra. Jeg elsker dog vores lille lejlighed og specielt terrasen, som vi nu for alvor har taget i brug. Det virker så eksotisk og udansk at sidde i solen til lyden af raslende palmetræer, mons kolibrier summer lystigt omkring.  

Jeg er ret vild med det her kort til væggen: Link til kort, men har også sådan en ide om at begynde at hænge et par billeder op over mit skrivebord og så langsomt bygge ud fra dem, jeg har set nogle ret cool vægge, der langsomt er vokset frem på den måde. Vores vægge er dog sandfarvede, hvilke nemt kommer til virke temmelig voldsomt og ikke så scandinavian-zenagtigt, som jeg ellers kunne ønske. Jeg har købt to sorte Ikea-rammer og sat et landkort fra min fantasy-roman (den jeg er ved at skrive) i den ene - den anden har haft skiftende billeder og er nu tom - og nu har de to rammer ligget et par måneder med en lille kasse søm ovenpå lige ved siden af mit skrivebord... Måske bevæger de sig selv op på væggen, når de engang bliver trætte af at ligge der på gulvet???