fredag den 13. juni 2014

Fredags-Tanker om google-plus

Hvem husker ikke tiden på Facebook, hvor vi alle delte alt om, hvornår vi lige havde bagt en kage, eller hørt en fugl synge eller bare var gået gennem en dør. Åhh det var tider, da man kunne bruge timer på at kigge på fremmede menneskers feriebilleder - men det har vi heldigvis instagram til nu. 

Facebook udviklede sig og indviklede sig. Mine facebookvenner kan for de flestes vedkommende nu inddeles i 3 grupper. Gruppe 1 bruger profilen til profilere sig selv som forfatter/ coach/ foredragsholder /blogger / forsker eller ligende, gruppe 2 deler børnebilleder med mormor, der nu også er kommet på facebook, mens gruppe 3 tjaa deres væg står ubrugt hen det meste af tiden til de pludselig har fødselsdag og oversvømmes eller de ud af det blå pludselig synes godt om Royal Copenhagen eller deler et eller andet indlæg om lægevagten.Facebook er fin, jeg elsker folk, der deler nyheder og sjove historier - jeg selv høre, vist mest til gruppen, der deler sjov fra mit liv til familien i Danmark. Facebook er organisk, og jeg aner ikke, hvad jeg vil dele om 5 år, det bliver spændende at se.

Googleplus er en anden sag - jeg har reddet på den bølge af flere omgang - oprettet mig - stået i en ørken så tom at det gav genlyd ud i mine højtalere og set mig om efter venner og indlæg - slettet min profil igen af flere omgange. Jeg forstår ikke helt, hvad jeg skal med googleplus, men nu deler jeg glædeligt alligevel. Det bliver spændende at se, hvad googleplus er om 5 år? Et sted for bloggere fra blogspot, fotografer eller måske helt dødt igen igen?