fredag den 7. marts 2014

Battle Magic af Tamora Pierce

Sig ikke influenza ikke er godt for noget! Endelig fik jeg læst denne fine nyeste roman af Tamora Pierce færdig.Den har ellers ligget længe i min natbordsskuffe og skreget på en ledig stund.

Åh det er længe siden jeg har været dykket ned i hendes univers, og som altid er det balsam for sjælen - for de gode vinder altid!

Bogen er god, en klassisk Pierce - men så heller ikke mere end det. Scenen er sat med klassisk ond super skurke kejser, der tror han ejer hele verden, og de gode små troldmænd med deres hverdagsmagi, som ingen regner for noget. Måske er det, fordi jeg var syg, mens jeg læste den - men den virker ikke helt så stærk som hendes andre bøger. På trods af personerne gennemgår den ene mere traumatiske oplevelse efter hinanden, kommer man aldrig ned i dybden.

Som Pierce fan gennem mange år er det bare dejligt, at dykke ned i universet igen. Derfor siger jeg - LÆS TAMORA PIERCE - men vælg en anden bog, hvis du er ny læser (du kan for eksempel starte her Alanna ;)