fredag den 7. februar 2014

Stilhed på bloggen...

Flere har spurgt ind til stilheden, der har hersket på bloggen, og om jeg har droppet den?! NEJ, min blog er jo mit lille greb i Danmark - I 2013 havde jeg som mål at skrive hver dag, det har jeg slet ikke i 2014, der skal ske så mange spændende ting, at det får jeg slet slet ikke tid til (håber jeg ;)). 

Januar har været hård - med travlhed, træthed og sygdom. Så det er både gode ting, som spændende skriveprojekter og uddannelse - men også lidt mere trælse ting som træthed og sygdom, der gør nyhedstrømmen har været særdeles svag fra min side. 

I dag fik jeg endelig brev fra lægen, der havde taget 10.000 prøver - jeg er så kernesund, som et menneske næsten kan være. Så jeg fejlede altså ikke et eller andet spændende, men må accepterer, at det nok bare er alderen og et par influenza-ture oven i hinanden, der har lagt mig ned i januar. Derudover er jeg nødt til at være min optiker i Danmark utro og få mig et par nye amerikanske briller, da jeg efterhånden intet kan se med mine gamle briller øv øv. Nu vil jeg nyde en kop varm te og forsøge at komme til hægterne igen ;)