torsdag den 6. februar 2014

Mere om Majas hår...


Så blev jeg endelig klippet - det var et af mine nytårsfortsæt - jeg nåede faktisk ikke at blive klippet i 2013, må jeg med skam i stemmen indrømme. 

Mit hår er stadig forfærdeligt, hvis jeg selv skal sige det. I min naivitet troede jeg, at en hårtørrer ville være svaret på alle mine problemer - nå men nu har vi den da, til lyntørring af våde pletter på bukser og lignende. 

Mit hår er i to længder, en længde, der falder smukt let krøllende ned over mine skuldrer og en længde, der består af små fimrehår, der fint krøller på toppen af mit hoved, mens de danser i vinden. 

Fimrehårerne blev skabt af mig selv i ren panik, dengang jeg blev bidt af væggelus og kørte en metal lusekam gennem mit hår igen og igen, efter jeg havde spist et helt fed hvidløg og sprøjtet mig med eukalyptus olie all over. Nettet gemmer på et utal af gode råd til alle situationer!

Det er nu, ja, over et år siden, hvis ikke 1.5 år - og vi flyttede heldigvis hurtigt fra det hotel, og 7-9-13 er ingen væggelus fulgt med til vores hjem i kufferten. Men fimrehårerne på toppen af mit hoved vifter stadig i vinden, glade for at minde mig om, at nogen gange skal man bare trække vejret, kramme Martin og lade vær med at gå i panik med metal kamme. 

Nå, men det var den klipning vi kom fra. I 3 hele dage lige efter min klipning gik jeg rundt med en glat skinende Hollywood manke ala Jennifer Aniston. Jeg rystede mit hoved igen og igen foran spejlet i en sand rus af hårlykke - for jeg havde købt et magisk shampoo-sæt hos frisøren, som hun selv påstod var fuldstændig fri for farlig kemi.

På 3.dagen kløede det let i min hovedbund, og dum som jeg var læste jeg på ingredienslisten. Jeg havde haft en nagede følelse af, at denne shampoo/balsam var for god til at være sand - og det var den. På trods af frisørens lovning på, at produktet var fuldstændigt uskadeligt og naturligt - dog ikke økologisk - må man sige vores definition af kemifrit er en anelse ude af synk. Flere af stofferne i shampooen er forbudt i EU, og den var smæk fyldt med hormonforstyrrende parabener - farvel Aniston-hår og goddag Økoshampoo...

John Marsters virker ikke i havluften i Seal Beach. Nu har jeg så investeret i ovenstående shampoo fra Acure til krøllet hår - jeg glæder mig til at se, hvordan lokkerne falder. Jeg ved det aldrig bliver, der samme som med kemibomben, men her er hvad der står på etiketten: