onsdag den 16. oktober 2013

Jamen, jeg hader altså motion!

Lidt tanker fra en fysioterapeut... Der er noget paradoksalt i, at de fleste studerende på fysioterapiuddannelserne er tossede med sport (det er jo netop en af grundende til man søger ind ;)). De fleste kan slet ikke kan undvære det eller forstå, at der lever mennesker, der aldrig kunne drømme om at dyrke motion. Når nu manges opgaver efter endt uddannelse netop bliver at træne folk, der aldrig har dyrket sport, motivere folk, der hader motion og gennemføre kampagner, der skal få folk igang. 

Hvor ofte har jeg ikke hørt fra en velmenende fysioterapeut  - jamen, hvis du først kommer igang, kan du slet ikke undvære det! Og jo, det kan jeg faktisk! Jeg er taget i fitnesscenter 3 gange om ugen i over et år, og har hadet det lige inderligt hver gang. Jeg har løbet efter et program i 6 måneder, til jeg tilsidst var ved at brække mig, hver gang jeg så mine løbesko, og sidst men ikke mindst hader jeg bolde af hele mit hjerte. Både selv at lege med de runde bæster og faktisk også at se andre gøre det. 

Jeg var så heldig, at jeg fandt en måde at løbe på, jeg elskede. Jeg har været så heldig, at jeg blandt andet fandt karate, som for mig var utrolig sjovt - og at jeg nu har fundet pop physique, som jeg også er ret vild med. Men jeg kan sagtens forstå folk, der ikke har fundet den form for motion, der lige fanger dem (hvis den overhovedet findes :() og som bare hader motion. 

Jeg kan også godt forstå, hvor uoverskueligt svært det er, hvis man, som jeg selv, ikke er særlig tryg ved fysisk udfoldelse. At være nødt til slæbe sig rundt og afprøve den ene mere vanvittige motionsform efter den anden. Specielt, hvis man skal gøre det alene (Med veninder og venner - kan i det mindste føre til, at man bagefter har nogen at grine med over absurditeten).

Ikke mindst kan jeg også godt forstå, hvis man bare har lyst til at pande en lille fysioterapeut gimpe som mig i hovedet - når jeg siger: Det handler bare om, at du rejser dig fra sofaen og kommer ud og prøver noget forskelligt - og indtil du finder sport eller motionsform, du kan elske - så had det, bare du laver noget!