søndag den 13. oktober 2013

Havsommerfugle

Et lille søndagsdigt


Havsommerfugle

Hvide sommerfugle kaster deres vinger op på sandet
havet sluger dem, spytter dem atter ud
hvirvler vinger op på det knasende underlag
jeg løber igennem sommerfugle i grønne gummistøver
ser hvide vinger på bagsiden af bølger
flokke af skumsommerfugle flyver op
danser omkring mine knæ

Verden er fyldt op med vind
håret pisker ind i min mund
vinden fylder mine lunger
ingen er ude på sommerfuglehavet i dag
kun mig og mine gummistøvler tumler henover den øde strand
mens solstråler slår sig selv i stykker mod bølgerne
tabes fra himlen mellem huller i skyer
falder som gyldne tråde ned i efterårshavet

Jeg skriger ud i den hvirvlende luft
vinden sluger mit skrig
griber lyden direkte af mine læber og slynger den ud over sommerfulgehavet
vinden tørrer tårer på mine kinder
drukner min sorg i et inferno af luft
kysser min pande og slår mod min krop

Under havoverfladen ånder alt fred
roen findes på bunden af havet
solstråler kastes gennem skumtoppevinger mod bunden dernede
jeg længes efter roen på bunden af havet
min sjæl skiller sig pludselig ud
kaster sig ud og dykker nedunder overfladen
her er alt stille
her gribes jeg igen af tusinde vinger og svæver langsomt væk
forsvinder svævende
længere ud i havsommerfuglehavet.