torsdag den 24. oktober 2013

Glæden ved havregrød


Er jeg mon den eneste, der har en stor og barnlig glæde ved at fortære en portion havregrød?
Jeg elsker simpelthen den spise, og specielt med frugt eller bær. Jeg overvurderer dog altid min egen formåen, og kan som regel kun spise 6-8 skefulde, så må jeg holde pause. Jeg må nok også erkende, at der er temmelig meget forskel på havregrød - den bedste er den min mor eller Martin laver - og min egen finder vist desværre først en plads et stykke nede af listen, da min grød tit bliver let svedet, fordi der bare er så meget jeg gerne liiiige vil kigge på, noterer, tegne, skærer ud, tjekke på min telefon eller bare lige dagdrømme om, at jeg altid glemmer grøden.