onsdag den 30. oktober 2013

Biller i øret

Ja ja jeg ved godt det er Halloween i morgen aften, men jeg vågnede altså i nat ved fornemmelsen af at noget kravlede ind i mit venstre øre, det var virkelig en ubehagelig fornemmelse. Jeg drømte om ting der knasede og brasede, og at jeg selv klappede og så knasede det endnu mere.

I morges tilskrev jeg udelukkende fornemmelsen et bizart mareridt - dog huskede jeg, at ørefornemmelsen havde været der, mens jeg var vågen. Jeg tænkte, at det måtte være mig selv, der havde fremprovokeret en eller anden hypersensitiv fornemmelse i øregangen med mit panik - så læste jeg denne her artikel: http://videnskab.dk/krop-sundhed/vamle-vaesner-kravler-ind-i-dig og gik i panik! (Jeg har endnu ikke turde se videoen)

Efter at have ligget med ørerne under vand i badekarret i mange minutter og skiftevis synes at kunne mærke liv i både højre og venstre øregang, og Martin havde foreslået mig at gå til lægen, besluttede jeg mig for at stå op og gå en tur ud i vinden. 

De læger, jeg har mødt herovre, er lidt mere hardcore tilbundsgående og sender ikke en patient smilende hjem igen og se tiden an, de måler alt og lader ikke en patient slippe, før de har fundet ud af, hvad der er galt med ens øre. Så jeg tænkte lidt vind i ørerne måtte gøre godt til en start. Jeg vente øret lige op mod den stærke vind fra Stillehavet og mærkede en klar brise mod min trommehinde, jeg synes ikke, det føltes som om der kom en kakerlak eller noget i mellem vinden og trommehinden. 

Så jeg gik ikke til lægen, selvom jeg lige nu synes at kunne mærke liv i mit højre øre, fordi jeg tænker på det. Hmm og faktisk også mit venstre :( Men nu har jeg fundet den her guide  http://www.wikihow.com/Remove-a-Bug-from-Your-Ear så må vi jo igang med olivenolien, hvis jeg pludselig får fornemmelsen igen. Tænker at insektet, hvis det ikke bare være en drøm, nok er kravlet ud igen. Nu vil jeg gå i seng og sove trygt på mit øre i håbet om at vågne forvisset om, at der intet liv er mit øre i morgen ;)