onsdag den 11. september 2013

Seal Beach og Vinterbyøster


Jeg elsker at bo i USA, og jeg elsker at bo i Seal Beach! Folk vil gerne have jeg beskriver, hvad det er, der er så rart ved vores nye hjem...

Når jeg skal beskrive Seal beach for udenforstående, sammenligner jeg altid byen med Stars Hollow i serien Gilmore Girls. Seal Beach er fuldstændig som den by, blot placeret i Californien...

Min mor har dog ikke set Gilmore Girls - så der måtte jeg finde noget lidt mere dansk at sammenligne med, og Korsbæk er simpelthen ikke vanvittig og imødekommende nok - mit bedste bud vil nok være Vinterbyøster - med den sjove post og alle der kender alle - og vi har også en mand der går rundt med en papegøje på skulderen, der kan sige noget, når den vil - vi har også en mand, der tit står ved broen og banker søm op i sin næse, men ham er jeg lidt bange for...

Byen har mange turistagtige forretninger - men ikke så mange turister, for vi må ikke leje ud til turister eller tørre tøj over en vis højde - så alle indbyggernes huse er fyldt med muslingeskaller og souvenirs, og vi har en butik, der hedder Purple Galore og kun sælger lilla ting.

Jeg går til yoga og tai chi i træningssalen på biblioteket - der er gulvtæppe og pejs - som de tænder om vinteren - så vi ikke fryser, mens vi træner. 

Vi har også et smukt rådhus - det ligner en bygning hentet i Kardemommeby - med et højt tårn med et ur på - som byen lejer ud til erhverv for at tjene penge. Martin kom en gang uforvaret med til byrådsmødet, fordi han sad og drak kaffe i den sofa på vores ynglingscafe, som de skulle holde møde i. Han var med til at forbyde salg af el-cigaretter i 30 dage i byen, fordi de ikke kunne finde ud af, om det skulle være lovligt eller ej...  

Vi har delfiner og pilekaner ud for stranden - og der er også hvaler - men dem har jeg ikke set endnu (de skulle komme i november på vej fra Alaska til Mexico - og marts den anden vej). 

Vi har 5 is-barer - 4kaffe-barer og en masse restauranter, cafeer og rigtige barer - men byen lukker kl.2 om natten i weekenden og stranden lukker ved solnedgang.  

Vi har et posthus bygget i træ i vores hovedgade, der ligner legetøj og en isenkræmmer - der mest af alt minder om en bladingen af købmanden fra "Det lille hus på prærien" og "Anne fra Grønnebakken". 

Vi har en legetøjsforretning, der ligner noget fra et eventyr - og en forretning, der kun sælger farverige drager til at flyve med og flag med tegninger på - og så har vi en stor rød sporvogn, der udgør byens museeum...

Vi har kun et hotel - for vi er ikke så glade for turister og vil helst have stranden selv - og så hilser vi allesammen på hinanden og samler op efter vores hunde.