søndag den 8. september 2013

Savnet af lakridsis og belastende fantastiske veninder


Jeg havde troet, at savnet af lakridsis henover sommeren ville blive noget af det værste at klarer. Men øv - det er savnet af dem jeg plejede at dele mine is med, det er næsten ubærligt!

Se det er det aller mest trælse ved at være beriget med så fantastiske, kloge og morsomme veninder - man kommer jo til at savne dem ad pommeren til, når man flytter til Californien - ØV!!!

Lakridsis har jeg fundet herovre - der ligger en Paradis 8 min herfra i bil (12 min i tung trafik) - men, det er ikke det samme uden jer! Heldigvis har vi facebook, Skype og bloggen her til at holde en tråd i hinandens liv og være der, når alting kokser, og man lige har brug for en fornuftig stemme, der siger, lad nu vær med at køb de H&M bukser af plastic, når det er 30 grader udenfor!!!