tirsdag den 17. september 2013

Kærlighed og græsspisning

At spise græs af kærlighed er et tilbagevendende tema hos os. Vi oplevede engang vores vidunderlige lille prinsesse Emilia, der er datter af nogen af vores gode venner, spise græs i forelskelsens vanvidsrus.

Naboens søn, der dog nok i hvertfald var over dobbelt så gammel som den dengang 3-årige Emilia var genstand for forelskelsen. Vi havde flere gange talt om, at nu kom han snart, og på den måde opbygget et vis forventning hos prinsessen - men også et vist press på hendes reaktion, når prinsen trådte ud på plænen...

Det resulterede i, at hun, da han endelig gjorde sin entre, hvinede højt, drejede rundt om sig selv og greb den nærmeste tot græs og proppede den i munden!Dette blev efterfulgt af en serie voldsomme host, der tilsidst resulterede i et let opkastning...

Kærligheden er en alvorlig sag - og forelskelse kan føre til midlertidig sindsyge - men jeg ved præcis, hvordan Emilia havde det - sådan har jeg det hver morgen, når jeg slår øjene op og ser ind i Martins... Jeg spiser dog hverken dynebetræk eller hviner - men min mave bobler og mine mundvige drejes hurtigt opad...