fredag den 20. september 2013

Fredags-Tanker om mobilvaner

Åhh jeg elsker min kærligheds-iphone, som Martin jo overraskede mig med - men nu har selv samme Martin sendt mig en lille video, der med alt tydelighed illustrerer en verden, hvor mobilkamera-brug i den grad har taget overhånd. 

Jeg hader, når jeg drikker kaffe med veninder, og de igen og igen lige skal svarer på sms efter sms - jeg har simpelthen lyst til at snuppe mobilen og kyle den ud af vinduet - og de hader helt sikkert også, at jeg igen og igen lige skal fotodokumenterer alt, hvad vi indtager, solnedgange og diverse sjove ting på vores vej.

Men jeg elsker jo at fotografere, og nu har jeg pludselig altid et kamera på mig! Hmm og alligevel - jeg har forstået det, det er pisse irriterende på en romantisk date med sin udkårne ægtemand, at jeg lige vil flytte lidt rundt på tallerknerne og få det rigtige lys - og så skal billedet jo også lige uploades, nu jeg er ved det...

Jeg har taget det til mig - jeg fotodokumenterer stadig i stor stil - men det er også lykkedes mig at gennemfører indtil flere middage med mobilen gemt i tasken, selvom det har kriblet i fingerne...