torsdag den 26. september 2013

Bogklassikere...

Stormfulde højder versus Hemingway 
Jeg har sat mig for at læse/genlæse en håndfuld klassikere - sidst gik det udover Hemingways "Døden kommer om eftermiddagen" og Emily Brontës "Stormfulde Højder". Begge titler, jeg ikke tidligere har været igennem, men jeg glædede mig meget.

Hold da op oplevelsen af de to bøger var så forskellig som dag og nat!

Da jeg gik igang med "Stormfulde Højder" tænkte jeg nåjaaa - først sagde bogen mig ikke så meget. Detaljeringsgraden, hvormed husholdersken husker alt, der er sagt og gjort, er lige vel overdrevet - og Frønken Brontë var blevet hypet lige vel meget i forordet som intet mindre litterært geni. Det er vel også svært, at vise sig som geni på de første 20 sider... Men men men som jeg kom længere ind i bogen krøb den langsomt ind i mig, ind gennem huden og op gennem mine årer, hjemsøgte mig om natten og tvang mig til lige at tage en side mere. Den er svær at komme igennem - men når man sidder med den færdige fortælling lagt ud foran sig, føler man sig nærmest kørt litterært over og fuldstændig ekstatisk på samme tid - eller det gjorde jeg i hvert fald ;) Brontë er et geni, og jeg vil varmt anbefale alle at stifte bekendtskab med denne klassiker! Den sidder stadig i mig og det vil den nok altid gøre... 

Nå men samtidig tog jeg hul på Hemingway - jeg har før læst ham, og ikke været helt så begejstret (se evt. her A Moveable Feast & The Paris Wife). Alligevel tænkte jeg, Nobelpris og tusindvis af mennesker før mig, kan vel næppe tage fejl. Bogen starter godt ud, jeg aner jo intet om tyrefægtning, så det er da meget sjovt at få lidt info og fakta - men han bliver ved og han bliver ved. Det føles som familiefesten, hvor du er kommet til at sidde ved siden af nitten, den gamle onkel, der kun kan tale om hans eneste hobby hele aftenen, TYREFÆGTNING! Onklen, der aldrig selv har fægtet - andet end et par prøvekampe, men selv mener, at han nu er ekspert og vil lære dig alt om emnet. Onklen, der ikke holder mund et øjeblik for at lytte til dig, eller fortælle en enkelt lille ting, du måske vil finde interesant --- nej nej, han snakker og snakker om sig selv og om sin tyrefægtning hele vejen herfra og til Barcelona (skal lige indskydes, at jeg sidder i Californien, så det er et pænt stykke vej). Det er meget meget sjælendt, at jeg ikke giver bøger (og onkler) chancen for at vende lige før slutningen - men jeg undskyldte mig altså og endte med at gå op i baren efter drinks - jeg kunne simpelthen ikke klare at høre mere på den mand...