lørdag den 14. september 2013

Bier i brændeovnen

Den anden dag, mens jeg sad og skrev hørte jeg en pudslen og rumsteren i vores - heri sommertiden slukkede - brændeovn. Først tænkte jeg naturligvis, det måtte være en nisse eller rotte - men det viste sig at være en bi, der havde besluttet sig til at flyve ned til os og lige ud i stuen. Heldigvis kom Martin straks til hjælp og fik den ud af huset. 

Det er ikke første gang bier og sager kommer ind igennem den ovn - så nu krydser jeg fingrer for det bliver en pungrotte eller julemanden, næste gang noget forvilder sig ned gennem vores skorsten!