torsdag den 15. august 2013

The hunger games

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at få læst denne eminente triologi om Katniss Everdeen af Susanne Collins. 

Det er en helt fantastisk serie, og jeg vil bare anbefale den varmt til alle fantasyfans. Fortællingen er som en moderne Orwell for børn, hvor syg kapitalisme og ekstrem socialisme trækkes op overfor hinanden på grummeste vis. Desværre er det svært at gå ret meget i detaljer med historien uden at ødelægge spændingen for nye læsere - men lad mig sige, det er ikke en kedelig affære...

Det bedste ved bogen er, at den sætter verden til debat. Jeg valgte at gennemgå bøgerne i min læsegruppe, og reaktionerne var stærke, da jeg, måske ikke retfærdigt sammelignede nutidens vestelige verden med det fremtidens USA, der beskrives i bogen. Jeg placerede blot distrikterne med børnearbejde og udnyttelse af mennesker, der producerer til de rige borgere, udenfor USA/Vesten et sted i orienten.

Historien gjorde mig også skræmmende bevidst om vores holdning til reality-TV. Jeg læste netop om et pakistansk TV-show, der havde en baby som præmie?! Vi lader den lige stå...

Nu ejer jeg ikke selv et TV, men jeg så for ikke længe siden en reklame for et TV-show, der sænkede en kvinde ned i en glaskiste fyldt med biller og kryb - først skreg og skreg hun, men så kom krybet ind i munden på hende, og hun endte med bare at ligge og jamre med lukket mund - tilbage til speakeren - se med lørdag kl.20!

Når jeg ser, at den slags underlig lidelse er blevet til hverdagsunderholdning, tænker jeg, at vi nok ikke er langt fra et moderne Hunger Games! Vi ofre jo allerede pøblens børn til livesex under grå dyner, sult på en øde ø og grædende selvudlevering i underholdningens navn. 

Når jeg tænker på, hvor syg og forskruget en verden jeg lever i, hvor en skrigende kvinde nedsænket i alverdens kryb anses som lørdagsunderholdning, græmmes jeg. Måske er jeg sær, men mit instinkt lader mig ikke bare sidde over aftenskaffen og more mig over den slags scenarier - selvom denne kvinde har valgt det nok så meget selv. Det er da sygt, at finde glæde og morskab i at andre påføres den langs lidelse???   

Jeg vil anbefale alle at læse serien om The Hunger Games - men vær forberedt på en sort smag i munden over Verden i dag - med reality-TV, sult og nød, og lad dig så underholde af disse fantastiske fortællinger af Susanne Collins ;)